Den 15 år gamle olietanker 'Andromeda Star', et formodet russisk skyggeskib, blev i marts påsejlet af et mindre fragtskib i Øresund. Frygten for miljøkatastrofer med ét af Ruslands slidte skyggeskibe er én årsag til, at Danmark nu vil undersøge, hvordan der kan lægges hindringer for skyggeflådens sejlads. Foto: Erik Albertsen / Greenpeace

Danmark vil sammen med andre lande undersøge, om vi kan dæmme op for de dubiøse russiske skyggeskibe, der ellers flittigt sejler via danske stræder og ud i verden med russisk eksportolie.

Det var meldingen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sidste uge til Information og Danwatch.

Drøftelserne foregår med Østersø-stater og EU, men mere konkret om de faktiske greb blev ministeren ikke. Samtalerne er nemlig hemmelige og foregår i lukkede rum, så i mellemtiden rejser spørgsmålet sig: 

Hvad har Danmark overhovedet af muligheder i skuffen?

Ifølge forsvarsanalytiker Jens Wenzel er der ikke er én gylden løsning.

- Skal man tage myndighedshatten på, er det meget, meget vanskeligt at gøre noget, siger han til Søfart.

Han har ekspertise fra et længere CV som orlogskaptajn, chef for flere flådefartøjer, tjeneste ved Natos Maritime Kommando og ved Forsvarskommandoen, men understreger, at han her udtaler sig som analytiker.

Kraftigt værktøj - men der er undtagelser 

Skyggeflådens skibe har ofte uigennemskuelige ejer- og forsikringsforhold og består af hundredvis af aldrende olietankere, og eksperter har udråbt deres ofte dårlige stand til en tikkende miljøbombe, når de sejler i danske stræder, som er en hovedrute for den russiske eksport.

Det har flere gange været oppe at vende, om Danmark kan opbringe skibe og inspicere dem, og sidste år skrev Financial Times, at aktører i EU havde talt for, at Danmark skulle gøre netop det.

Men i de fleste situationer er det simpelthen ikke juridisk holdbart, forklarer Jens Wenzel. Og under alle omstændigheder er det en rå, hård magt som Danmark næppe vil hive frem, mener han.

Det vil give en masse sikkerhedspolitiske forviklinger og for at sige det ligeud, trusler fra Rusland. Jens Wenzel, forsvarsanalytiker

- Vi har desuden haft en praksis i Danmark, at det altid skal være med skibsførerens accept, hvis man går ombord. Et skib under et andet flag kan på sin vis betragtes som et andet lands territorium, så det tvinger man sig ikke uden videre adgang til, siger Jens Wenzel.

Skibenes fri passage i danske farvande og stræder er i første omgang beskyttet af en række konventioner og traktater. Det er kort fortalt den såkaldte ’Københavnertraktat’, som i 1857 afskaffede den danske Øresundstold, samt FN’s Havretskonvention – populært sagt 'havets grundlov' - der betyder, at Danmark ikke bare må stoppe skibe, der sejler mellem Østersøen og Nordsøen.

Der er dog enkelte undtagelser.

Danmark kan opbringe et skib – og gør det af og til – hvis der er klar mistanke om, at det for eksempel sejler med ulovligt gods såsom smuglervarer, eller hvis et skib vurderes til slet ikke at være sødygtigt, forklarer analytikeren.

En kort passage i FN’s Havretskonvention giver desuden kyststater som Danmark lov til at tilbageholde og lave fysiske inspektioner af skibe, hvis der er klar mistanke om, at det truer havmiljøet. Men det skal være ret åbenlyse beviser. Såsom en stor hale af olie i skibets kølvand.

- Danmark har en mulighed for at sige, vi går ombord, hvis ellers der er en underbygget, konkret mistanke. Men det er altså også et meget kraftigt værktøj, som vi sjældent bruger, fordi vi er bange for at gøre nogen vrede. Der skal rigtig meget til, før det bliver taget i brug, og jeg vurderer ikke, at Danmark i den nuværende situation vil kaste sig ud i den løsning. Jeg tror, vi vil holde ret kraftigt i, at det skal ske med skibsførerens samtykke, siger Jens Wenzel.

Trusler og sikkerhedspolitiske forviklinger 

Rusland vil heller ikke bare se til, hvis et dansk flådefartøj opbringer et tankskib med russisk olie, mener han.

- Det vil give en masse sikkerhedspolitiske forviklinger og for at sige det ligeud, trusler fra Rusland. Et modsvar fra Rusland kunne også være at sige, så følger vi tankskibe gennem de danske stræder med krigsskibe. Og så kan man så se, om Danmark stadig ønsker at gå ombord på sådan et skib. Det tror jeg næppe, man vil.

Jens Wenzel Kristoffersen er forsvarsanalytiker samt ejer og direktør i Nordic Defense Analysis, som leverer analyser og kommentarer om forsvarspolitik. Foto: Privat

I maj advarede Ruslands udenrigsministerium om gengældelse, hvis Danmark begrænsede sejladsen i Østersøen.

"Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibes sejlads i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse," lød beskeden. Uden dog at præcisere, om det også gælder skyggeflåden - eller den 'neutrale flåde', som Rusland selv kalder skibene.

Kunne man finde bredere mandat til at lave inspiceringer ud fra miljøhensyn, for eksempel i FN, så Danmark ikke står alene med modpres?

- Det tror jeg ikke vil kunne finde bred nok opbakning. En praksis, hvor man skruer kraftigt op for opbringning af skibe ét sted, kan jo brede sig. Uanset at det handler om dansk territorialfarvand, så kan det få spredende virkning i forhold til andre farvande og stræder, hvor stater så kan sige, det vil vi også indføre, siger han.

I stedet for den hårde magt, vurderer Jens Wenzel, at det kan være et mere farbart og realistisk skridt for Danmark at bevæge sig til den anden ende af værktøjskassen.

Blød, diplomatisk magt. Og det er selvom det ikke nødvendigvis giver store, konkrete resultater lige rundt om hjørnet. 

Bliver det en større Exxon Valdez-lignende katastrofe, hvor Øresund klistres ind i olie, så tror jeg, man ud fra en slags undtagelsestilstand vil tage mere hårde metoder i brug Jens Wenzel, forsvarsanalytiker

Har vi is maven?

Han nævner forskellige muligheder: Én er at rejse spørgsmålet om lodspligt internationalt. Ikke så meget for at stoppe sanktioneret olie, men for at undgå miljøkatastrofer i dansk farvand. 

For Danmark har ingen international tvangsret til at påføre lodspligt, og samtidig vælger langt fra alle skibe, der sejler med russisk olie, at tage en lods ombord. Det giver nervøse trækninger hos myndigheder og iagttagere som Jens Wenzel for, at det på et tidspunkt går galt.

EU har denne uge sanktioneret 16 skibe, som det formoder er del af Ruslands skyggeflåde. Skibe, som for en dels vedkommende, før har sejlet via danske stræder. Her 'Hebe' i Øresund tidligere i år. Foto: Anders Rydberg

- Det er spørgsmål, som man muligvis kunne rejse over for IMO: Om man ud fra en bekymring for en stor miljøkatastrofe kunne få lov at indføre en tvungen lodspligt i danske farvande, siger han. 

Men tilføjer også, at gennemførligheden ikke er skåret i granit, da de pågældende rederier, Rusland og dets allierede vil modsætte sig. 

- Men det sætter i det mindste gang i en diplomatisk proces, hvor problemet bringes frem og drøftes.

Et minimum, mener han, kan være at presse på fra dansk side i FN-regi om, at IMO hanker op i flagstaterne bag skyggeflåderne. En anmodning om at skibe under deres flag får styr på for eksempel de ansvarsforsikringer, de har pligt til at have.

- Det vil så være med henvisning til, at de danske farvande nu er så udsat, så IMO må tage det op med den flagstat, som anvender transporten gennem danske farvande, siger Jens Wenzel.

- Jeg tror ikke, det på anden måde kan håndteres på rimelig vis, før man har gået igennem de langvarige diplomatiske linjer. Altså at tage det bløde aftræk først, selvom det jo ikke nødvendigvis betyder, at så retter Rusland eller de pågældende flagstater ind, siger han.

Så Kort sagt: Danmark har ikke mange juridisk holdbare muligheder i skuffen og vil næppe gøre brug af de mere hårdhændede udgaver. Men hele den kalkule vil kunne slå en kolbøtte.

Hvis der sker en reel katastrofe, så er situationen en anden, mener Jens Wenzel.

- Bliver det en større Exxon Valdez-lignende katastrofe, hvor Øresund klistres ind i olie, så er det en anden sag. Så tror jeg, man ud fra en slags undtagelsestilstand vil tage mere hårde metoder i brug. Det kunne være overvejelser fra Danmark og Sverige om at lægge prop i og sikre sig at skibe, der passerer igennem har tilladelser og forsikringspapirer i orden, siger han.

- Det ser jeg som et muligt svar, men i den situation vil vi have bevæget os et godt stykke ud af eskalationsstigen, hvor Rusland formentlig vil komme med diverse trusler. Og det vil jo i den grad teste, hvor meget is vi har i maven, siger Jens Wenzel.

Der er ingen tvivl om, at skyggeflåden udgør et internationalt problem, der kræver internationale løsninger Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M)

Skibe på sortliste

Søfart har spurgt Udenrigsministeriet og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om en kommentar til forsvarsanalytikerens pointer, og om Danmark overvejer nogle af de nævnte muligheder.

Det har ministeren ikke svaret på. Men i et mere generelt mailsvar siger han, at skyggeflåden udgør "et internationalt problem, der kræver internationale løsninger," og at han erklærer sig "meget tilfreds" med nye sanktioner denne uge fra EU mod Rusland og skyggeflåden.

- Som med alle andre sanktioner kommer vi til løbende at monitorere og evaluere på nye tiltag, så vi hele tiden sørger for, at de har den størst mulige effekt. Det er vigtigt, at alle nye tiltag kan implementeres i praksis og er juridisk holdbare herunder i forhold til folkeretten, skriver han.

Sanktionerne er et greb, der ligger uden for, hvad Danmark alene kan sætte i værk, og USA og aktuelt også EU har nu vedtaget disse direkte rettet mod skyggeflådeskibe. Denne uge sendte EU i sin 14. russiske sanktionspakke således 11 råolietankskibe og fem produkttankskibe på en sortliste, som blandt andet betyder, at de ikke længere må lægge til i havne i EU. 

Det afskær ikke skibe fra at sejle gennem danske farvande, men sker for at gøre det mere besværligt for skibene at operere.

USA har hidtil sanktioneret skibe i den russiske skyggeflåde for at bryde det sanktionerede 60 dollars prisloft på russisk råolie, mens EU med sin nye pakke er gået videre end det og har sanktioneret skibe alene for at være del af skyggeflåden.

Opdateret kl. 10:35 med svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).