23948sdkhjf

Medie: Danmark kan blive bedt om at stoppe russiske skibe

Ifølge Financial Times kan Danmark blive tildelt nøglerolle i EU 'sog G7 landes kamp mod russisk olieeksport

Danmark kan få til opgave at inspicere og potentielt blokere tankskibe med russisk olie, der sejler gennem de danske farvande.

Det skriver Financial Times, efter at have talt med tre personer med kendskab til forhandlingerne i Bruxelles.

Ifølge avisens oplysninger vil Danmark få til opgave at gå målrettet efter tankskibe, der sejler gennem de danske stræder uden vestlig forsikring. Det skal ifølge avisen ske i henhold til love, der tillader stater at kontrollere fartøjer, som de frygter udgør en miljøtrussel.

60 pct. gennem danske farvande

Nyheden er dog ikke officielt bekræftet af hverken EU-kilder eller repræsentanter for de danske myndigheder.

Ifølge Financial Times krydser omkring 60 procent af Ruslands samlede olieeksport til søs de smalle danske stræder. Herfra sejles de til de internationale markeder.

Derfor er Danmark angiveligt udset til at spille en nøglerolle i forsøget på at få gennemført vestens prisloft på russisk olie. Det skal begrænse Ruslands indtægter fra olien. Indtægter som blandt andet kan gå til krigen i Ukraine.

Omgår prisloft

Forslaget kommer ifølge Financial Times, fordi vestlige embedsmænd indrømmer, at "næsten ingen" af de russiske råolieeksporter blev solgt under loftet på 60 dollar per tønde i sidste måned.

Det sker, selv om det nu er 11 måneder siden, at G7-gruppen af udviklede lande indførte foranstaltningen. Det skete som reaktion på Moskvas omfattende invasion af Ukraine.

Mens de danske myndigheder endnu ikke har forholdt sig til nyheden, så har Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, reageret. Dmitrij Peskov siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han ikke har fået nogen information om "sådan et skridt".

Han vil ikke kommentere, om russiske krigsskibe vil eskortere olieskibene igennem Øresund, hvis Danmark forsøger at blokere dem. Peskov siger, at han ikke vil kommentere på "sådanne tiltag baseret på avisartikler". 

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078