23948sdkhjf

Træthed og dårligt mentalt helbred er stigende problem ombord på Mærsk-skibe

De fastlåste rammer for at lade besætninger på alverdens handelsskibe vende hjem og nye drage ud begynder at give problemer hos verdens største containerrederi. 

Det oplyser Mærsks tekniske direktør Palle Laursen til CNN. Omtrent 35 pct. af de søfolk, som for tiden befinder sig om bord på Mærsks skibe, arbejder nu ud over den periode, som deres oprindelige kontrakt tilsagde.

- Mange af vores søfolk gør tjeneste et pænt stykke ud over deres normale kontraktvarighed og har stadig ingen udsigt til, hvornår de kan vende hjem. Træthed og problemer med mentalt helbred er tiltagende, skriver han i en mail til CNN og fortsætter:

- Vi har brug for, at myndighederne engagerer sig med os i en konstruktiv dialog for at muliggøre besætningsskifte under de nuværende kristiske forhold, så vi kan sikre minimal risiko for besætningsmedlemmer og deres familier såvel som den fortsatte strøm af forsyninger verden over. 

Udtalelsen sker i forbindelse med, at ITF – som Søfart tidligere har beskrevet – har ændret strategi i håndtering af hele problematikken omkring de umulige eller meget besværlige vilkår for besætningsskifte. Nu opfordrer ITF strandede søfolk, der gerne vil af skibene, til at nedlægge arbejdet og gøre brug af deres ret til at komme i land med hjælp fra havnearbejdere, der er organiseret i andre forbund under ITF.

Ifølge CNN er der konstant i omegnen af 1,2 mio. søfolk på havet. Heraf skønnes det, at omkring 200.000 er strandet til søs på skibe, der af nogle søfolk bliver betegnet som flydende fængsler. 

Med International Chamber of Shipping (ICS) i front har en større sammenslutning af shipping-organisationer tidligere præsenteret et forslag til, hvordan besætningsskifte på tværs af landegrænser kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

- Vi beder ikke engang regeringer om at få lavet en plan – det har vi allerede gjort. Vi beder dem ganske simpelt om at føre den ud i livet. Det er et spørgsmål om politisk vilje, siger Guy Platten, ICS' generalsekretær, til CNN.

Læs også: Strandet filippiner idømt fængsel efter slagsmål på krydstogtskib ved Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142