23948sdkhjf
Del siden
Job

Kaptajn – skibssimulator instruktør

Er du kaptajn og brænder du for at undervise? Så er du måske vores nye skibssimulatorinstruktør!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

I FORCE Technology søger vi en dygtig og engageret skibsfører, der har lyst til at undervise i avancerede simulatorer og være med til at styrke den maritime sikkerhed gennem træning og viden.

Du bliver en del af vores forretningsområde Simulering, Havne, Træning og Human Factors, hvor vi tilbyder kurser og havnestudier til kunder fra hele verden.

Om jobbet
I denne rolle som Skibssimulator instruktør vil du få base i vores moderne træningscenter i Kgs. Lyngby. Her får du mulighed for at undervise i tre store full-mission simulatorer, en slæbebådssimulator samt en række mindre simulatorer.

Du får et alsidigt job med faglige udfordringer, spændende kundeopgaver og en hverdag præget af et uformelt, humoristisk og professionelt arbejdsmiljø.

Vi arbejder globalt med kunder som rederier, uddannelsesinstitutioner, rådgivere, søværn og myndigheder. Vores kurser er certificeret af både DNV og Søfartsstyrelsen.

Al-udvikling af software, havnemodeller og skibsmodeller foregår in-house, hvilket giver dig tætte samarbejder på tværs af faggrænser.

Dine opgaver bliver:

  • Udvikling og opdatering af kursusmateriale i samarbejde med øvrige instruktører
  • Optimering og vedligeholdelse af eksisterende kurser
  • Undervisning og gennemførelse af simulatorbaserede kurser

Din profil
Vi forestiller os, at du har:

  • Skibsføreruddannelse og erfaring som kaptajn
  • Undervisningserfaring – gerne fra maritime miljøer
  • Erfaring med hurtigfærger og/eller slæbebåde er en fordel, men ikke et krav
  • Interesse og forståelse for IT og tekniske systemer

Vi lægger vægt på, at du er:

  • En dygtig og udadvendt formidler, der brænder for at dele viden
  • Initiativrig og struktureret med et godt overblik
  • Ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Fleksibel i forhold til arbejdstid – aftenarbejde kan forekomme
  • Flydende i både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
  • En person, der værdsætter daglig kontakt med både kolleger og kunder.

Yderligere information
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.

Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.

FORCE Technology
2800 Kogens Lyngby
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte JMIC på 4325 0255.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.

Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.

Søg job

Send til en kollega

0.048