Grønt lys til fra børsen i Shanghai til kinesisk værftsfusion

Fondsbørsen i Shanghai har netop godkendt fusionen mellem verdens to største skibsværftskoncerner, China State Shipbuilding Corporation (CSSC) og China Shipbuilding Industry Corporation (CSIC).
Det skriver shippingmediet GCaptain.
Efter fusionens afslutning vil CSIC blive afnoteret fra børsen, hvor det mindre CSSC vil absorbere alle CSIC's aktiver, passiver, kontrakter og medarbejdere.
Ifølge det maritime analysehus Alphaliner vil den nye enhed blive verdens suverænt største værftsgruppe med aktiver for cirka 400 mia. yan (356 mia. kr.) og en årlig omsætning på omkring 130 mia. yuan (115 mia. kr.).
Den samlede ordrebog er ifølge Dredgewire på over 500 skibe til levering frem til 2029.
Ifølge Alphaliner er fusionen et led i Kinas strategi om at konsolidere og effektivisere landets værftsindustri for at mindske intern konkurrence og reducere dobbeltarbejde. Samtidig ønsker Beijing at sikre optimale faciliteter til udbygningen af flåden.
Den fusionerede værftskoncern vil integrere skibsværfter som Jiangnan Shipbuilding (group) Co., Ltd. og Dalian Shipbuilding Heavy Industry Co., Ltd og fremme digitaliseringen gennem initiativer som "Shipbuilding + AI"-laboratoriet med Fudan University.
Kinas nye storværft er på det seneste kommet under øget pres fra deres langt mindre sydkoreanske konkurrenter som HD Hyundai Heavy Industries og til dels fra japanske værfter.
Det skyldes blandt andet, at USA’s præsident Donald Trump tidligere i 2025 annoncerede havneafgifter fra efteråret på mellem 1 og 1,5 mio. dollar for kinesisk byggede og ejede skibe.