23948sdkhjf

Tidligere Maersk-rig ankommet Esbjerg for klargøring til CO2-lagring for Project Greensand

De kommende uger bliver offshore-riggen ’Noble Resolve’ klargjort i Esbjerg, så Project Greensand inden længe sikkert kan lagre CO2 i den danske undergrund

Offshore-riggen ’Noble Resolve’ er netop ankommet til Esbjerg Havn, hvor riggen nu skal gøres klar til at indtage en nøglerolle i Project Greensand. ’Noble Resolve’ skal efterses, opgraderes og optimeres, så den kan bruges til at lagre CO2 1.800 meter under Nordsøens havbund sikkert og permanent - som en del af Project Greensands pilotprojekt.

CO2 er som udgangspunkt mindre farligt end de gasser, vi normalt skal kunne håndtere om bord. Det er ikke eksplosionsfarligt, og der skal en større koncentration til, før det udgør en risiko. Men sikkerheden står som altid over alt andet Rune Loftager, Head of Technology hos Maersk Drilling

- Vi er glade for, at vi nu kan komme i gang med at klargøre ’Noble Resolve’ til at udfylde dens afgørende rolle i arbejdet med at lagre CO2 i Nordsøen. Vi er stolte af at kunne bidrage til et så vigtigt projekt med vores udstyr og kompetencer, siger Rune Loftager, Head of Technology and Decarbonization, Noble Corporation.

Project Greensand arbejder for at teste, udvikle og demonstrere, at der sikkert kan lagres CO2 i den danske undergrund, for derved at levere et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark.

Udstyr installeres

Noble Corporation fusionerede tidligere på året med Maersk Drilling, så riggen, der tidligere gik under navnet ’Maersk Resolve’, er vant til arbejdet på Nordsøen. Den kommer direkte fra en operation i den britiske del af Nordsøen og skal nu opgraderes, så den sikkert og effektivt kan bidrage til at sende CO2 ned i reservoiret, hvor det lagres sikkert og permanent 1.800 meter under havbunden.

Under opholdet i Esbjerg vil ’Noble Resolve’ få installeret udstyr til at pumpe CO2 ned i undergrunden. Udstyret er udvalgt og leveret af et andet medlem af Project Greensands konsortium, Semco Maritime.

- Semco leverer udstyret til riggen, og vi skal nu sørge for, at det bliver installeret korrekt og kan arbejde sikkert og effektivt sammen med riggens andre systemer, forklarer Rune Loftager, Head of Technology hos Maersk Drilling.

- Dermed konverterer vi riggen fra dens oprindelige formål at bore efter olie og gas, til at kunne håndtere de store mængder CO2, som skal pumpes fra et transportskib op på riggen og videre ned i reservoiret. Arbejdet i Esbjerg skal sikre, at vi kan komme sikkert og hurtigt i gang med pilotprojektet, når 'Noble Resolve' ankommer til Nini-feltet på Nordsøen, uddyber Rune Loftager.

Desuden skal Energy Efficient Insight idriftsættes på ’Noble Resolve’. Et digitalt værktøj, der overvåger energiforbruget på riggen i detaljer og dermed giver besætningen mulighed for at opnå den mest energieffektive operation.

Sikkerheden i højsædet

Foruden de nye installationer skal sikkerhedsprocedurerne på ’Noble Resolve’ også gennemgås og tilpasses. De nuværende sikkerhedsprocedurer er indrettet til olie- og gasboringer, hvilket indebærer andre, og ofte større, risikoelementer end arbejdet med at lagre CO2. Ikke desto mindre skal der være styr på operationen på Nordsøen, hvor 40 til 50 personer vil arbejde med CO2-lagringen fra riggen.

Om Noble Corporation

Noble Corporation er en førende udbyder af offshore-borerigge til olie- og gasindustrien. Noble ejer og driver én af de mest moderne, alsidige og teknisk avancerede flåder i offshore-boreindustrien. 

Noble og dets forgængere har beskæftiget sig med boring af olie- og gasbrønde siden 1921. I dag udfører Noble, gennem sine datterselskaber, primært boreopgaver på dybt vand og for de mest avancerede jackup-rigge i både etablerede og nye olie- og gasmarkeder over hele kloden.

Kilde: Project Greensand

- CO2 er som udgangspunkt mindre farligt end de gasser, vi normalt skal kunne håndtere om bord. Det er ikke eksplosionsfarligt, og der skal en større koncentration til, før det udgør en risiko. Men sikkerheden står som altid over alt andet. Derfor er korrekte sikkerhedsprocedurer naturligvis afgørende for, at projektet kan lade sig gøre, siger Rune Loftager.

Iøjnefaldende milepæl

’Noble Resolve’s ankomst til havnen i Esbjerg er endnu et fremskridt i Project Greensands arbejde for at teste, udvikle og demonstrere, at der sikkert kan lagres CO2 i den danske del af Nordsøen - som et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark. At de tårnhøje stålkonstruktioner på ’Noble Resolve’ tages i brug, er en af de mest iøjnefaldende milepæle i det fremskredne arbejde med Project Greensand.

- Vi er naturligvis utrolig glade for, at ’Noble Resolve’ nu ligger for kaj i Esbjerg, så vi kan tage endnu et afgørende skridt i Project Greensands pilotfase. Alle 23 partnere i vores konsortium arbejder stenhårdt på at nå i mål, og her er riggens ankomst et meget håndgribeligt bevis på, at vi nærmer os den første sikre lagring af CO2 i Danmark med henblik på at reducere CO2-udslippet til atmosfæren, siger Søren Reinhold Poulsen, Project Director i Project Greensand.

Arbejdet med klargøringen af ’Noble Resolve’ ventes at tage tre til fire uger. Når det er afsluttet, vil riggen forlade Esbjerg Havn for at indtage sin position over reservoiret ved Nini West. Project Greensand forventer at påbegynde lagringen af CO2 i den danske del af Nordsøen omkring årsskiftet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Så har Næstved Havn fundet sin ny havnedirektør
Hovhov, skibe skal da ikke i CO2-kvotehandel før lastbiler
Lov om jernbaner redder julen i USA - men fagforeninger er vrede
Kindkys og whisky-spyt på skoleskib: Chef var fuld og husker ikke episoderne
NGO får medvind mod rederiers fragt af plastaffald ud af Europa
Adstadigt var tempoet, da gigant-nacelle skulle ned til havnen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.14