23948sdkhjf

Verdens største skib er atter på arbejde ud for Frederikshavn

Verdens største skib 'Pioneering Spirit' ligger ud for Frederikshavn, og det har det gjort de seneste dage.

Jeg kender ikke noget til det... Kim Thygesen, M.A.R.S.

Skibet er i færd med at losse de ben, som Tyra-feltet har stået på i Nordsøen over på prammen 'Iron Lady', som skal fragte dem ind til Frederikshavn. 

Det skriver TV2 Nord.

I følge TV2 Nords oplysninger skal de hugges op hos det amerikanske ophugningsfirma Modern American Recycling Services (M.A.R.S.).

Det er dog ikke en oplysning, som amerikanske firmas direktør Kim Thygesen vil bekræfte.

- Jeg kender ikke noget til det, lyder det hemmelighedsfuldt fra Kim Thygesen.

Tyra-feltet blev lukket ned i 2019, og siden har mere end 750 mand arbejdet på de forskellige platforme, så de nu kan tages ned. 

Som Søfart og vores søsteravis Nordjyske tidligere har fortalt, er 'Pioneering Spirit' 477 meter lang, svarende til seks Boeing 747’ere - jumbojets - i forlængelse af hinanden, og med en bredde på 124 meter svarede det til, at dækket er på størrelse med seks fodboldbaner.

Skibet har plads til 571 personer, og en ballastkapacitet på 700.000 ton svarer til 280 olympiske swimmingpools.

'Pioneering Spirit' er dog ikke 477m lang som almindeligt skib, men kun som rigget som rørlægger. Som almindeligt skib er 'Pioneering Spirit' mindre end de største containerskibe.

'Pioneering Spirit' var senest forbi Frederikshavn i 2020.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157