23948sdkhjf

Ørsted-plan om CO2-fangst og -lagring gør Kalundborg til maritimt knudepunkt for CO2-transport

Ørsted planlægger at etablere CO2-fangst på det flisfyrede kraftvarmeværk Asnæsværket i Kalundborg samt på Avedøreværkets halmfyrede kedel i Storkøbenhavn. 

- Med CO2-fangst på Asnæsværket og Avedøreværket vil vi allerede fra 2025 være i stand til fange 400.000 tons CO2, som kan lagres i Nordsøen. Det vil bidrage markant til indfrielsen af det politisk besluttede klimamål for 2025,” siger Ole Thomsen, Senior Vice President i Ørsted.

Teknologien og logistikken for håndtering og lagring af CO2’en fra de to anlæg er på plads, så nu mangler blot økonomisk opbakning fra det igangværende udbud for CO2-fangst og lagring, 

Etablering af CO2-hubs

De to kraftvarmeværker er placeret med en ideel infrastruktur, da de er koblet til elnettet og fjernvarmenettet og har egne havne. De kan dermed fungere som knudepunkter for håndtering og udskibning af både CO2 og grønne brændstoffer.

Ørsteds værker vil ikke alene være knudepunkt for fangst og udskibning af egen CO2, men vil ogsåkunne fungere for udskibning af andre aktørers CO2. 

I Kalundborg er Ørsted blandt andet i dialog med olieraffinaderiet Kalundborg Refinery om mulighederne for at fange CO2 fra raffinaderiet og føre det til Asnæsværket for videre udskibning og lagring.

- Værkerne har en unik placering, hvor vi har tilgang til alle de ting, man skal bruge for enten at fange og udskibe CO2 eller bruge CO2’en til produktion af grønne brændstoffer, som så kan udskibes fra anlæggenes egne havne. Og vi ser allerede nu, hvordan andre aktører med opfanget CO2 også kan bruge vores hubs. Kalundborg Refinery er første mulige samarbejdspartner, men der er flere aktører med CO2-udledning, som vi også ser mulige samarbejder med, siger Ole Thomsen.

Opfange og levere CO2

Asnæsværket og Kalundborg Refinery vil blive målrettet CO2-fangst og lagring, mens Avedøreværkets halmfyrede kedel er udpeget til at skulle opfange og levere en del af CO2’en til de første faser af Power-to-X-projektet ’Green Fuels for Denmark’, hvor ambitionen er at udvikle grønne brændstoffer til skibs- og luftfart. 

Avedøreværkets halmfyrede kedel vil derfor både kunne levere CO2 til lagring og til Power-to-X samt fungere som hub for andre aktører med CO2-udledning i hovedstadsområdet.

- Vi har allerede hele forsyningskæden på plads, så de første mængder kan blive udskibet og lagret fra 2025, siger Ole Thomsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078