23948sdkhjf

NGO-status på Asiens ophugningsstrande: To dødsfald og tretten alvorlige ulykker i seneste kvartal

Ophugning af skibe sydasiatiske strande er et farligt arbejde, og det koster stadig medarbejdere livet og lemlæster endnu flere.

Inden for det seneste kvartal er to medarbejdere omkommet i Sydasien i forbindelse med skrotning af udtjente skibe på diverse strande i Indien, Pakistan og Bangladesh.

Tretten medarbejdere er kommet alvorligt til skade med blandt andet forbrændinger og flere medarbejdere har fået amputeret lemmer som følge af ulykker ved arbejdet med at skære de enorme skrog op.

Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra NGO Shipbreaking Platform, der løbende registrerer ulykker og andre miljøhændelser i forbindelse med skrotning af ofte meget store skibe.

NGO Shipbreaking Platform arbejder på at forbedre arbejdsforholde for de mange medarbejdere i skrotningsindustrien og forbedre miljøforholdene på de strande, hvor skrotningen foregår.

Der er i rapporten ikke omtale af danske skibe, der er havnet på de sydasiatiske strande, men Mærsk bruger forskellige ophugningsværfter i Alang i Indien til udtjente skibe.

Læs også: 2020 blev endnu et mørkt år på tre strande i Sydasien

Covid-19 har også sat sit præg på strandene, hvor skibene ophugges, hvor der nu ligger flere krydstogtskibe til ophugning end nogensinde før. Krydstogtskibe er ifølge NGO Shipbreaking Platform særligt farlige for arbejderne, da der ofte er meget trangt i skibenes mange rum, og især de ældre skibe kan være fyldt med sundhedsskadelige stoffer. Ifølge stifter af NGO Shipbreaking Platform, Ingvild Jenssen, er det ikke manglende lovgivning, der går arbejdet farligt, det er myndighederne manglende indsats for at sikre, at lovgivningen overholdes, der halter.

- Der er ikke mangel på love i Indien til at beskytte både arbejdere og miljøet mod de mange skader forårsaget af den uholdbare praksis i Alang. Det er på høje tid, at den indiske regering håndhæver disse love for at sikre, at industrien omfavner sikker og grøn genbrugspraksis på strandene, siger hun i forbindelse med rapporten.

Kvartalsrapporten peger også på, at Bangladesh har sænket miljøkravene til skrotning af skibe fra rød til orange. Det betyder, at skrotfirmaerne ikke længere behøver bekymre sig nævneværdigt om miljøet, da det sænkede niveau netop betyder, at de ikke længere behøver overholde de skrappere miljøkrav og der heller ikke er noget tilsyn med, hvordan miljøreglerne overholdes. NGO Shipbreaking Platform kalder beslutningen ‘skamfuld’ og sammen med lokale NGO’er har de indledt en juridisk proces, der skal arbejde på at få beslytningen omstødt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141