23948sdkhjf

Skrappe coronarestriktioner giver motorproducent problemer i Kina: Vi taber markedsandele

Mens mange vestlige lande stadig har åbne grænser til det meste af verden, og i vidt omfang tillader vaccinerede udlændinge at komme ind, forholder det sig lige omvendt i Kina. Det skriver Børsen.

Siden pandemiens start har Kina gennemført hårde nedlukninger, og især når det kommer til udlændinge, der gerne vil ind i landet, har man gjort det kompliceret.

Vil en virksomhed have en medarbejder ind i Kina, kræver det et særligt invitationsbrev fra de kinesiske myndigheder samt et visum. Har man det, skal man ydermere 14 dage – nogle steder tre uger - i karantæne på et hotel udpeget af myndighederne.

En af de virksomheder, der mærker de restriktioner, er MAN Energy Solutions. Der er nemlig godt gang i skibsbyggeriet for øjeblikket, og det betyder, at motorproducenten har brug for at få medarbejdere frem til de kinesiske værfter.

Det er mere end kompliceret, og også en dyr affære, at have medarbejdere siddende i isolation i længere tid. Derfor oplever MAN Energy Solutions, at flere af de opgaver, man normalt løser, bliver overtaget af kinesere.

- Vi kæmper med næb og klør med at holde fast. Det lykkes for os, fordi vi har en teknologi, der er efterspurgt, men det koster os markedsandele. Det er der ingen tvivl om, siger Bjarne Foldager, administrerende direktør i MAN Energy Solutions i Danmark, til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125