23948sdkhjf

’Ever Given’ er tæt på at kunne afgå til Rotterdam efter forlig

Kanalmyndigheden bag Suez Kanalen, SCA, og rederiet bag containerskibet ’Ever Given’ har formelt afsluttet et forlig, som vil frigive det 20.388 TEU store skib.

Forliget omhandler en kompensation for de skader, SCA er blevet påført efter ’Ever Given’ marts i år grundstødte og blokerede kanalen. Det japansk ejede skib, der opereres af taiwanesiske rederi Evergreen, har siden været tilbageholdt af de egyptiske myndigheder.

- Efter principaftalen mellem parterne og efter yderligere møder med SCAs forhandlingsudvalg og adskillige retsmøder er der gjort gode fremskridt, og der er nu aftalt en formel løsning, siger Faz Peermohamed, der har repræsenteret ’Ever Given’s Shoei Kisen Kaisha i den juridiske sag om frigivelsen af skibet, til Tradewinds.

SCA forlangte i første omgang en kompensation på 916 mio. dolllars, men reducerede den senere til 550 mio. dollars for den manglede indtjeningen, den seks lange blokering af kanalen medførte. Det præcise beløb i forliget er ikke blevet offentliggjort.

Der er ifølge Tradewinds endnu ikke sat dato på, hvornår ’Ever Given’ kan forlade området, men afsejlingen skulle være nært forestående. Skibet ventes at afgå til Rotterdam.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127