23948sdkhjf

Esvagt fylder 40 år og sætter kursen mod nye markeder

Vi var sikre på, at vi kunne gøre en positiv forskel på sikkerheden til søs, siger den første direktør i Esvagt I dag fylder Danmarks første offshore-rederi 40 år, og virksomheden har store ambitioner for fremtiden.

I 1981 grundlagde Ole Andersen, Kent Kirk og Henning G. Kruse sammen Esvagt. Siden har søfolkene i rederiet foretaget 148 personredninger og dermed udgjort den positive forskel, som grundlæggerne ønskede.

Særligt stærkt står indsatsen ved riggen ’West Gamma’s forlis i 1990, hvor Fast Rescue Boats fra to Esvagt-skibe i storm og hård sø reddede 46 personer op af vandet.

Filosofien fra de unge år om, at ”hvis man vil arbejde med at redde andre i nød i al slags vejr, så er det en forudsætning, at man kan passe på sig selv” er fortsat den klare præmis i Esvagt.

Man skal altså besidde de rigtige kompetencer, tilbydes den rigtige træning og have det rigtige udstyr for at udføre opgaverne. Derfor har Esvagt fortsat fuldt fokus på træning og udvikling og forbedringer – også efter 40 år.

Stærk vækst i vind

Esvagt blev stiftet med øje for mulighederne i den gryende danske energiproduktion på Nordsøen. Det begyndte med to ombyggede fisketrawlere i 1981 på dansk sektor. I dag arbejder Esvagt's flåde af specialbyggede Emergency Response and Rescue Boats (ERRV) i Danmark, Norge, Storbritannien og Holland.

Siden 2010 har Esvagt også etableret sig i offshore vind, hvor Esvagt’s Service Operation Vessel (SOV) koncept med brug af Safe Transfer Boats (STB) og gangvejssystemer bidrager til sikkert og effektivt servicearbejde i havvindmølleparkerne.

Hvert år overfører Esvagt flere end 75.000 mennesker mellem SOV’er og vindmøller ved hjælp af gangvejssystemer og flere end 40.000 mennesker med STB.

På vej til USA

I dag har Esvagt med syv specialdesignede SOV’er etableret sig som europæisk markedsleder på vindmarkedet, og den position skal udbygges. Yderligere to SOV-skibe er på vej i 2021, og Esvagt har netop etableret sig i USA for at bistå den amerikanske vindindustri.

CEO i Esvagt Peter Lytzen ser potentiale i USA og mener, det er et helt oplagt marked for virksomheden.

- Offshore vind har udviklet sig fra at være et europæisk projekt til at være en global industri med stærke vækstrater. Som en ambitiøs virksomhed ser vi naturligvis på, hvordan vi kan ekspandere i takt med, at offshore vind vokser globalt, og vores kunder indtager nye markeder, og her er USA helt oplagt, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094