23948sdkhjf

NXT Green Energy vil bygge Danmarks første produktionsanlæg til flydende natur- og biogas

Den stigende internationale efterspørgsel efter grønne brændsler til tung transport er på vej til at udløse en gigantinvestering i Danmarks første produktionsanlæg til flydende natur- og biogas

Det dansk-norske selskab NXT Green Energy A/S vil for et større trecifret millionbeløb bygge et af Skandinaviens største anlæg til fremstilling af flydende natur- og biogas på Hirtshals Havn .

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Den europæiske og danske transportsektor til lands og vands skal nedbringe sin klimabelastning i de kommende år. Flydende biogas (LBG) og flydende naturgas (LNG) kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling af skibsfarten og den tunge landtransport, og det får nu det dansk-norske selskab NXT Green Energy til at planlægge en stor trecifret millioninvestering i Danmarks første produktionsanlæg til flydende gas:

- Danmark er langt fremme med anvendelse af biogas og har verdens mest grønne gasnet. Her ser vi i øjeblikket en ændring fra tidligere, hvor det var naturgas, der fortrinsvis blev anvendt til opvarmning af boliger, til nu at være industrien og transportsektoren, der efterspørger de grønne gasser, forklarer forklarer Jens Peter Lunden, der er adm. direktør og partner i NXT Green Energy, og fortsætter:

- Det er baggrunden for, at vi hos NXT Green Energy planlægger at etablere et af Skandinaviens største anlæg til produktion af flydende bio- og naturgas. Her vil vi som den eneste producere direkte til slutbrugeren, og dermed tager vi første store skridt i opbygningen af den nødvendige danske infrastruktur,

Om NXT Green Energy

NXT Green Energy har en vision om at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren i Skandinavien. Det er planen at etablere et produktionsanlæg til omdannelse af dansk biogas og naturgas til flydende gas, henholdsvis LBG og LNG.

Anlægget etableres på Hirtshals Havn, hvorfra både skibe (bunkering) og tung landtransport kan serviceres med flydende gas. 

NXT Green Energy er stiftet af Fjord Line med 70 prt. ejerskab og den danske pioner inden for vedvarende energi Jens Peter Lunden med 30 procents ejerskab. 

Jens Peter Lunden er en mangeårig pioner inden for vedvarende energi og er blandt andet manden bag en række danske vindmølleprojekter samt biogasproduktion flere steder i landet. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at potentialet er enormt inden for netop omstilling af den tunge landtransport:

- Flydende biogas er det eneste realistiske middel til at nå klimamålene for transportsektoren i Danmark og i EU. Det understreges i EU’s The Green Deal, og det har man indset i blandt andet Tyskland, hvor særligt langturslastbilerne nu er i fuld gang med at omstille fra diesel til flydende biogas. En omstilling af 10.000 lastbiler fra diesel til flydende biogas giver samme positive klimaresultat som elektrificering af 250.000 privatbiler, og derfor har flydende biogas en stor effekt på klimaregnskabet, fortsætter han.

Det nye produktionsanlæg skal etableres på havneområdet i Hirtshals, hvor både skibe (bunkering) og landtransport kan serviceres med flydende biogas fra NXT Green Energy. Konkret forventer Jens Peter Lunden at tage første spadestik inden for et år:

- Vi er i gang med at lave aftaler, der sikrer, at vi kan afsætte den flydende biogas, når vi om ca. to år kan levere den. Anvendelsen vil både finde sted inden for skibs- og landtransport, forklarer Jens Peter Lunden og fortsætter:

- Samtidig arbejder vi på at etablere samarbejde med leverandører af grøn biogas, og det er ikke små mængder, der bliver behov for. Her forventer vi også, at både de nye politiske vinde og vores investering gør, at flere tør investere i produktion af biogas. Efterspørgslen vil utvivlsomt vokse eksplosivt i de kommende 5-10 år.

Det er det norske rederi Fjord Line, der er hovedaktionær i NXT Green Energy. Rederiet har i en årrække arbejdet med grøn omstilling, og i dag sejler halvdelen af rederiets skibe på flydende naturgas.

Det har betydet, at to af Fjord Lines skibe siden 2013/14 ikke har udledt svovl, og at CO2- og NOx-udledningen er reduceret med henholdsvis 23 procent og 92 procent, og i dag er Fjord Line det største færgerederi i Europa, der sejler på ren LNG. Det nye anlæg bygger videre på både Fjord Lines og Jens Peter Lundens erfaringer med den grønne gas:

- I Danmark producerer vi i dag store mængder biogas af blandt andet husdyrgødning og organiske rest- og affaldsprodukter fra fødevareindustrien. Produktionen er steget markant de seneste år, men potentialet er langt, langt større. En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at produktionen vil blive mere end fordoblet frem mod 2030, og det kan vi altså udnytte med det nye anlæg til den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren - både til lands og vands, slutter han. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109