23948sdkhjf

Tab af slagskib giver nyt liv til norske high speed-korvetter

Tabet af superfregatten 'Helge Ingstad' har gjort ondt på det norske søværn og betyder, at værnets hurtiggående korvetter af Skjold-klassen bliver levetidsforlænget. 

Det skriver Teknisk Ukeblad i Norge. 

Bag beslutningen ligger dog ikke blot tabet af 'Helge Ingstad', men også et stigende trusselsniveau fra den store nabo mod øst, Rusland. 

Norge råder over seks hurtiggående korvetter i Skjold-klassen, som hver er udrustet med otte NSM-missiler.

Selv om det kun er ti år, siden leveringen på fartøjerne med det dramatiske udseende gik i gang, blev det for et par år siden besluttet, at fartøjsklassen skulle udfases om cirka fire år, samtidig med at de nye kampfly, F-35A, blev fuldt operationelle og udstyreret med den samme missilklasse, som netop Skjold-korvetterne fremfører. 

Nu skal Skjold-klassen så fortsætte i drift indtil 2030.

Det betyder, at korvetterne skal opdateres med nye missiler for at sikre den operationelle kapacitet.

I september 2020 blev det offentliggjort, at virksomhede Umoe Mandal og Kongsberg Defense & Aerospace (KDA) skal opgradere de seks korvetter.

Arbejdet i den norske værftsby, Mandal på, skal pågå frem til 2024 og inkluderer opgradering af komponenter og flere af systemerne om bord. Livsforlængelsen anslås at koste lidt over 500 mio. norske kroner.

Korvetterne blev oprindeligt bygget på Mandal-værftet, der ligger på Gismerøya lige øst for Mandal, af et konsortium, der også bestod af Kongsberg og franske Armaris

Korvetterne er såkaldte SES-skibe, der flyder på en luftpude mellem to skrog, og med en række såkaldte løfteventilatorer, som betyder en dybgang på anslået blot 0,8 - 0,9 meter.

De har en servicefart på hele 47 knob og dimensioneret tophastighed på mere end 60 knob, hvilket betyder, at de betragtes som nogle af de hurtigste flådeskibe i verden. Rækkevidden bliver angivet til ca. 700-800 sømil.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079