23948sdkhjf

Hollandsk skib i havsnød ventes at blive slæbt mod kysten i dag

Det hollandske fragtskib, der mandag kom i havsnød forventes at blive slæbt i sikkerhed i løbet af dagen, men der venter en udfordrende opgave forude

Det hollandske skib 'Eemslift Hendrika', der mandag kom i problemer i norsk farvand, ventes at blive slæbt i havn onsdag. Det skriver NRK. 

Tirsdag aften landede fire hollandske bjergningseksperter nemlig i Ålesund Lufthavn. De skal hjælpe med at få skibet i sikkerhed, og der er optimisme at spore hos Kystverket i Norge på trods af den alvorlige situation:  

- Dette er personale er uddannet til sådanne situationer. De anser det for acceptabelt at gennemføre operationen, men når det er sagt, er forholdene hårde, siger Hans-Petter Mortensholm, direktør for miljøberedskab i den norske Kystverket til NRK.

Det hollandske bjergningsselskab Smit Salvage har lejet to norske slæbebåde ved navn 'BB Ocean' og 'Normand Drott,' som ankom til det nødstedte skib natten til onsdag og som ifølge planen skal forsøge at få det sikkert i havn. Inden de kan det, skal der hejses mandskab ombord på 'Eemslift Hendrika' for at fæstne slæbetov.

Mistet arbejdsbåd kan have sikret stabiliteten

Indtil videre lyder meldingen at et arbejdsskib er faldet af fragtskibet, hvilket ifølge  Kystverket kan have en positiv påvirkning af skibets stabilitet, og dermed være grunden til, at det endnu ikke er forlist. 

Billeder af fragtskibet viser, at der f.eks. er en luksusyacht, sejlskib og andre former for skibe ombord, men det er endnu vist, om der er faldet andre ting af skibet. 

Der er desuden omkring 350 tons tung bunkerolie samt omkring 50 tons diesel ombord på skibet, hvilket har skabt bekymringer for udslip i området, hvis skibet forliser eller støder på land. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094