23948sdkhjf

Så lykkedes det: 'Ever Given' bevæger sig igen efter seks dage på grund

Seks dage efter at være stødt på grund i Suez-kanalen, bevæger skibet "Ever Given," sig nu igen. Det skriver Tradewinds. 

Ifølge Leth Agencies blev det store skib løsrevet kort efter kl. 15 lokal tid 

Den norske agent skriver ifølge Tradewinds på sociale medier, at skibet er på vej til Great Bitter Lake. 

Det bekræftes af oplysninger på onlinetjenesten Vesselfinder.com, hvor man kan se skibet i bevægelse langsomt mod nord mod Great Bitter Lake. 

Her vil skibet angiveligt blive ’lagt til side’ for nærmere undersøgelser, hvorefter den ordinære trafik i Suez Kanalen gradvist kan genoptages efter inspektion af eventuelle aflejringer under vandoverfladen på selve havaristedet. 

Trafikken i Suezkanalen er genoptaget, meddeler den myndighed, der administrerer kanalen.

På tv-billeder fra egyptisk tv kan man se skibet ligge midt i kanalen. Rundt om det store skib lader flere slæbebåde hornene tude for at fejre, at skibet er kommet fri.

- Admiral Osama Rabie, der er leder af Suezkanalens myndighed, har meddelt genoptagelsen af skibstrafik i Suezkanalen, fremgår det ifølge nyhedsbureauet AFP af en meddelelse fra Suez Canal Authority.

Det 400 meter lange "Ever Given" har siddet fast i Suezkanalen i næsten en uge og har blokeret for, at andre skibe kunne sejle igennem den vigtige fragtrute.

Mindst 369 skibe venter i øjeblikket på at kunne sejle gennem kanalen.

Chefen for Suez Canal Authority vurderer over for egyptisk tv, at det vil tage omkring tre dage at få de skibe igennem, der lige nu ligger i kø ved kanalen.

Hos Danske Rederier er der mandag glæde over den gode nyhed for skibstrafikken.

- Selv om det er glædeligt, at der nu åbnes op for trafik gennem Suezkanalen igen, så vil der gå uger, før hele transportkæden er tilbage på normalen, siger Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier.

Også hos Mærsk er det forventningen, at situationen først vil være normal igen om uger eller måneder, skriver Reuters.

'Ever Given', der er registreret i Panama, var ifølge BBC på vej fra Kina til Rotterdam i Holland og sejlede nordpå, da det stødte på grund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125