Debatindlægget er forfattet af Rasmus Elsborg, CEO, ReFlow

 Tak til Hans Otto Kristiansen for sin anerkendelse af, at indirekte emissioner har en plads i debatten, om hvorvidt et skib er CO2-neutralt eller ej.

Fakta er, at alle aktiviteter omkring et skib, foruden forbrænding af skibets brændstof, alle er aktiviteter, der efterlader et CO2-aftryk gennem skibets levetid. I dag bliver disse aktiviteter ikke medtaget i debatten om de CO2-neutrale skibe.

Disse indirekte emissioner kan meget vel være op mod 20%, når alle såkaldte ”Scope 2 og 3” emissioner medregnes. En andel, jeg anser, som betragtelig – og ikke enorm, som Søfart fejlciterede mig for.

Vi forventer, at denne andel af indirekte emissioner kun vil stige i takt med, at brugen af grønne brændstoffer tages i brug. Vores analyser viser rigtigt nok, at CO2-andelen af at producere et skib, afhængigt af type, levetid og operationel profil, kan spænde imellem 4-8% af skibets samlede emissioner.

Men ved en nærmere undersøgelse, hvor skibets livscyklus medregnes, ændres denne andel, da der også skal medregnes smøreolier, vedligehold af skibet, dens udstyr og installationer, logistik, retrofit af systemer samt ophugning af skibet. Alle disse elementer bidrager ikke positivt til det samlede CO2-aftryk - og jeg mener, at det rigtige vil være at inkludere disse elementer, når et skib klassificeres som CO2-neutralt eller ej.

Det vigtige i denne debat er således ikke mængden af CO2 i hvert led i skibets livscyklus, men om at vi anderkender emissionerne - for når vi gør det, kan vi gøre noget ved den. Ellers ender vi med at skulle gøre vores CO2-neutrale skibe CO2-neutralt igen om 10 år.