23948sdkhjf

Clipper tager afsked med topchefen - her er den nye CEO

Tørlastrederiet Clipper har taget afsked med direktøren og udpeget ny CEO. 

Peter Norborg er fra 1. oktober fortid i rederiet, og har ifølge en pressemeddelese udsendt tidligere i dag fundet et nyt job med virkning fra 1. januar 2021.   

Ny CEO er Amrit Peter Kalsi, der både bliver koncernchef og daglig leder af det vigtigste forretningsområde Clipper Bulk. 

Amrit Peter Kalsi kom til Clipper i 2011 som Vice President, han blev forfremmet til Senior Vice President i 2014, men tog det helt store spring i 2015, hvor han blev leder af afdelingen Chartering & Operations under Clipper Bulk-afdelingen.

Den nye topchef har arbejdet i shipping siden 1994, og har gjort tjeneste i Mærsk-konglomeratet under Maersk Tankers og speditør-virksomheden Damco. 

Kalsi er født i 1975, og har taget en del af sin shipping-uddannelse på Harvard Business
School og Cranfield School of Management.

Frank G. Jensen, formand for Clipper Group, udtaler i pressemeddelelsen: 

"Peter Norborg har spillet en vigtig rolle i Clippers strategiskifte henimod øget fokus på tørlast og ro/ro og har styrket rederiets platform inden for begge områder. Vi skylder Peter Norborg en stor tak. 

Om den nye CEO understreger Frank G. Jensen, at han har været dybt involveret i rederiets strategiske rejse siden 2015 og dermed kender rederiet og dets styrker og udfordringer. 

Clippers direktion vil fremadrettet bestå af finansdirektør Henrik Kvist-Jacobsen samt juridisk direktør Thomas Martinussen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078