23948sdkhjf

IMO-forbud mod heavy fuel i Arktis for skud: Alt for mange smuthuller

Der er så mange smuthuller i IMO's kommende forbud med at sejle på heavy fuel oil (HFO) i Arktis, at det næsten kan være det samme. 

Sådan lyder kritikken fra International Council on Clean Transportation (ICCT), skriver Splash. Det Washington-baserede råd har publiceret en 38 sider lang rapport, som går i detaljer med de mange smuthuller. 

Brugen af HFO i arktiske farvande er steget med 75 pct. i perioden 2015-2019. Ifølge ICCT ville IMO-forbuddet dog kun have haft en effekt på 30 pct. af den HFO, som blev bragt med til Arktis, og 16 pct. af den HFO, som er blevet brændt af i Arktis, hvis forbuddet havde været gældende i 2019. 

- I takt med at nyere skibe begynder at sejle på Arktis, særligt tank- og bulkskibe, vil flere skibe komme i betragtning til undtagelser. Og hvis skibe bliver omflaget til arktiske stater, kan endnu flere blive undtaget, og effekten af forbuddet vil blive yderligere eroderet, lyder det ifølge Splash fra ICCT.

IMO har endnu ikke forholdt sig til kritikken. 

Baggrunden for at indføre et forbud mod HFO i Arktis er at forhindre miljøkatastrofer i egne, hvor hjælpen er fjern, og naturen er såbar. Det er også et mål med forbuddet at reducere mængden af udledt sod, som tiltrækker solens varme, når det lægger sig på isen. 

IMO-forbuddet mod HFO i Arktis har været undervejs i årevis, og et endeligt udkast blev præsenteret i foråret. Hensigten er, at udkastet skal diskuteres og godkendes på IMO's MEPC 76-møde dette efterår med effekt fra 1. juli 2024, skriver Maritime Executive.

Læs også: Organisationer om ny IMO-rapport: Der er akut behov for handling

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094