23948sdkhjf

Lav oliepris fører til ny type flydende lager

Var det noget med et flydende olielager i kompositmaterialer?

Sådan lyder det fra kinesiske Haiyan Marinergy, som i lyset af den aktuelle mangel på steder at gøre af al den råolie, der bliver produceret, har udviklet en ny type flydende lager. Det Shanghai-baserede selskab skriver i en pressemeddelelse, at det skal levere de første fem enheder i løbet af maj med en kapacitet på 5000 ton hver, og at det er i stand til at bygge flere i løbet af "uger".

Der er tale om ubemandede enheder udstyret med kunstig intelligens. Komposit-materialet er ifølge Marinergy 25 gange stærkere end stål i tilsvarende vægt, og den forventede levetid i kontakt med saltvand og råolie er 50 år. En model på 40.000 ton er også på vej.

Haiyan Marinergy oplyser, at det er i dialog med DNV GL og CCS om sikkerheden i forbindelse med navigering til søs. Der er ikke oplyst priser, men der skulle være mulighed for leasing i en fem-årig periode. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har den lave oliepris i kombination med fyldte lagre verden over sendt sjældent sete mængder af både råolie og raffinerede olieprodukter til opmagasinering på tankskibe i en forventning om, at det kan sælges med fortjeneste inden for en overskuelig periode. 

Læs mere: Oliepris i minus for første gang

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204