23948sdkhjf

Trods kriser og svære markeder: Norden forventer mere af 2020

Med den bedste afslutning på året i fem år kom Norden ud af 2019 med et justeret resultat på 23 mio. dollar, svarende til 154 mio. kroner.

Selvom 2020 er startet med meget lave tørlastrater, udbruddet af coronavirus og markeder, der er svære at regne med, forventer tank- og tørlastrederiet alligevel at komme endnu bedre ud af 2020.

- På trods af udfordrende markeder og usikkerhed for den globale økonomi forventer Norden at levere en forbedret indtjening med et forventet justeret resultat for 2020 i niveauet 30 til 70 mio. dollar, siger adm. direktør Jan Rindbo i skriftligt kommentar til regnskabet.

Af de tre forretningsben i Norden i 2019 – dry owner, der opererer ejede tørlastskibe, dry operator, der fragter tørlast med skibe inde på korte charterkontrakter, og endelig tank – var det sidstnævnte, som skæppede mest i kassen. 

Tankforretningen endte med at give et justeret resultat for året – det vil sige resultatet fraregnet avancer og tab på handel med tonnage – på 13,1 mio. dollar. Efter tre middelmådige kvartaler kom der endelig gang i tankraterne i fjerde kvartal, som isoleret set bidrog med et justeret resultat på 14,9 mio. dollar.

Selvom tørlastraterne var faldende igennem kvartalet, lykkedes det dry operator at lande et overskud i kvartalet på 14,1 mio. dollar, imens dry owner med en stor kontraktdækning øgede niveauet fra tredje kvartal en anelse med et overskud på 2,2 mio. dollar. 

Dampskibsselskabet Norden A/S
mio. dollar 2020 2019
Nettoomsætning 2.583,9 2.451,4
Resultat af primær drift (ebitda) 217,5 132,3
Af- og nedskrivninger - 156,9 -44,3
Årets resultat 19,2 28,8
Justeret årsresultat 22,8 20,0
Egenkapital 859,0 826,8
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125