23948sdkhjf

Unifeeder tager større luns af Nordeuropa - andre sender skibe væk

Aarhus-baserede Unifeeder har sat sig tungere på sit nordlige netværk. Situationen i Det Røde Hav får konkurrenter til at sende skibe sydpå

Det sidste år har den danske operatør Unifeeder sat sig tungere i det intra-nordeuropæiske feedermarked.

I løbet af de seneste 12 måneder har operatøren således øget markedsandelen i nord fra 12,8 pct. til nu 15,1 pct målt i teu-kapacitet. Det viser beregninger fra analysefirmaet Alphaliner.

Dermed har Dubai-ejede Unifeeder, som gennem årene har været styret fra Aarhus, indtaget andenpladsen i Nordeuropa efter sin tidligere tredjeplads, hedder det i analysen.

På førstepladsen placerer analysehuset verdens støste mainline-rederi, det italiensk-schweiziske MSC, der spænder over både oceangående ruter samt regional feedersejlads. MSC har ifølge opgørelsen en markedsandel på 21,6 pct.

40 containerskibe opererer Unifeeder nu i området, ud af dets flåde på samlet 90 chartrede skibe. Selskabet har for nylig lanceret både en ny Tyskland-Polen-rute og tilbyder nu endnu flere ad hoc-sejladser mellem det nordvestlige europæiske kontinent og de Skandinaviske lande.

Flytter skibe på grund af Det Røde Hav 

Unifeeder har altså formået at sætte sig tungere på det nordlige marked i en tid, hvor andre har sendt skibe væk fra samme område. 

Konkret har Unifeeder øget den nordeuropæiske kapacitet fra 33.000 teu til næsten 38.000 teu. Og samtidig er det øvrige Nordeuropæiske feedermarked dykket med 3,5 pct. eller næsten 10.000 teu.

Ifølge Alphaliner peger pilen på krisen i Det Røde Hav.  Den har angiveligt tvunget flere af mainline-rederierne, som sejler de lange oceangående ruter, til at plukke skibe fra deres nordlige netværk og sætte dem ind på ruter mellem Nordeuropa og Middelhavet.

Førnævnte MSC samt danske Mærsk samt CMA CGM har i den forbindelse sammenlagt fjernet 29.00 teu fra de deres regionale nordeuropæiske ruter.

Unifeeder har været i spalterne af andre årsager de seneste dage, da operatørens topchef gennem 17 år, Jesper Kristensen valgte at sige op i juli. Til gengæld skal Unifeeder nu ledes af to profiler, begge hentet fra egne rækker og med ansvar for hver deres geografi.

Rederitopchef stoppet efter 17 år: Få overblikket over omvæltningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078