23948sdkhjf

Direktørjagten er slut - Rederi har fundet sin nye, faste førstemand

Royal Arctic Line har efter en ekstern rekrutteringsproces fundet sin nye permanente adm. direktør i egne rækker 

Bestyrelsen i rederiet Royal Arctic Line A/S har efter en formel rekrutteringsproces udnævnt Niels Clemensen som administrerende direktør for selskabet.

Det oplyser Royal Arctic Line, RAL, i en meddelelse.

Niels Clemensen tiltræder formelt stillingen pr. 1. marts 2024 og erstatter Verner Hammeken som adm. direktør.

Stor bevågenhed 

Den nye direktør tiltræder en post, der har været genstand for stor offentlig bevågenhed de senere år.

Verner Hammeken bestred direktørposten i RAL fra 2015 indtil 2023. Han stod i spidsen for en række ændringer, der bl.a. betød et farvel til et mangeårigt samarbejde med Aalborg Havn og et nyt med islandske Eimskib.

I efteråret 2023 ophørte samarbejdet med Hemmeken, og Niels Clemensen blev udpeget som fungerende adm. direktør.

I den forbindelse udtalte RAL's bestyrelsesformand, at der skulle fokus på dialog med erhvervslivet samt udarbejdelse af en sejlplan med udgangspunkt i grønlandske behov.

Rekrutteringen af en ny permanent direktør er sket i samarbejde med et eksternt rekrutteringsbureau. I vurderingen af kandidaterne har bestyrelsen fundet, at Niels Clemensen er den rette mand til posten.

- Vi har i bestyrelsen været optaget af at gennemføre en professionel og effektiv rekrutteringsproces for at finde den rette administrerende direktør til selskabet. Royal Arctic Line A/S varetager kritisk infrastruktur og har stor betydning for hele Grønland i forhold til import af varer og særligt i forhold til eksport af råvarer, siger bestyrelsesformand Pâviâraq Heilmann, Royal Arctic Line.

Lang karriere i RAL
Niels Clemensen blev første gang ansat i Royal Arctic Line som salg- & marketingschef januar 1993 samme dag som selskabet blev oprettet.

Han har en lang karriere inden for shipping bag sig, primært i stillinger i Royal Arctic Line men også som CEO i Hanstholm Havn.

Af tidligere ansvarsområder kan nævnes:

CCO i Royal Arctic Line A/S,

CEO i Port of Hanstholm,

Head of Network & Strategic I Royal Arctic Line A/S,

CEO i Royal Arctic Bygdeservice A/S,

Head of Liner Traffic i Royal Arctic Line A/S,

Speditionschef i Royal Arctic Spedition A/S,

Salg- & Marketingschef Royal Arctic Line A/S,

Shippingman i KNI A/S,

Operation manager i J. Lauritzen A/S,

Commercial Director i Fabricius Marine A/S,

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11