23948sdkhjf

Maritim organisation: Et skib er blevet bordet ud for Oman

Det er uvist, hvem det er, som med magt er gået om bord i skib ud for havneby i Oman

Den britiske organisation for maritime operationer (UKMTO) har torsdag modtaget oplysninger om et skib, der er blevet bordet i Omanbugten af en række personer.

Det er sket lidt over 90 kilometer fra havnebyen Sohar i Oman.

Det er uvist, hvem det er, som har bordet skibet.

UKMTO meddeler, at det lige nu ikke er i stand til at komme i kontakt med skibet.

Det fremgår ikke, hvilken type skib der er tale om.

Skibet lå ved indsejlingen til Den Persiske Bugt.

I de seneste uger har der et andet sted i regionen været angreb på skibsfarten.

Det er sket ved ind- og udsejlingen ved Det Røde Hav, hvor houthi-oprørere i Yemen har angrebet store fragtskibe med raketter og i enkelte tilfælde har bordet fartøjer.

Det har blandt andet fået det danske rederi Mærsk til at omdirigere sine skibe efter at være blevet angrebet.

I stedet for at søge gennem Suezkanalen i Egypten sendes skibene fra Mærsk på en længere omvej via Kap det Gode Håb i Sydafrika.

/ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125