Se tallene: Så meget har danske rederier betalt i skat i Danmark
Rederierne har de seneste år tjent milliarder og atter milliarder. Få af dem er endt hos Skat.
Nye tal fra Skattestyrelsen kaster lys over den præcise fordeling mellem indtjening og skatteindbetaling i Danmark hos rederierne.
Opgørelsen viser, at der på ni år fra 2014 til 2022 er rullet samlet 472,1 mia. kr. ind på kontoen før skat. Og derudaf har rederierne sendt lige knap 3,72 mia. kr. til den danske statskasse.
Tallene viser ikke, hvor meget rederierne har betalt i skat i andre lande. Mens skatten ovenfor vil svare til 0,8 pct., angiver nogle af landets største rederier en effektiv betalt skat på op mod et par procent i løbet af de seneste år, blandt andet fordi de har aktiviteter i andre lande.
Opgørelsen er fremkommet i et svar fra skatteminister Jeppe Brus (S) på et udvalgsspørgsmål fra Enhedslisten.
2021 og 2022 var ekstraordinære
Af de 3,72 mia. kroners skat tegner tonnageskatten sig for 1,46 mia. kr., og øvrig selskabsskat for 2,26 mia. kr. Sidstnævnte stammer fra aktiviteter såsom havnedrift og landtransport, der modsat rederivirksomhed er skattepligtig efter selskabsskatten.
To tredjedele af indtjeningen kommer fra de ekstraordinære coronaår 2021 og 22, og trækkes den skævvridning fra, vil den effektive skatteprocent ende lidt højere.
Tallene for 2022 er indtil videre opgjort ud fra rederiernes egne skatteopgørelser, ikke de faktiske indbetalinger, da Skattestyrelsen ikke har udført gennemgang og kontrol af året endnu.
Under beskydning
Som det er tilfældet i mange andre lande, er det i Danmark politisk besluttet, at danske rederier ikke betaler almindelig selskabsskat, men tonnageskat. Den fungerer i bund og grund som en afgift, så rederier alene beskattes ud fra deres flådestørrelse. Af den grund skal de også aflevere skat, uanset om de har overskud eller underskud.
Og af samme årsag svinger den effektive skat for rederier også markant år for år. Høj i nedgangstider med lave overskud, og lav i opgangsår med høj indtjening.
Skuer man tilbage i tiden, betalte rederier i det mere slunkne 2019, foruden deres internationale skat, over 20 pct. af deres overskud til den danske stat. Det år var de samlede overskud nede på knap 4 mia. kr. Herefter fulgte de buldrende 2021 og 2022 med overskud på 104,9 og 229,4 mia. kr., og dermed også langt mindre skatteindbetalinger.
De år gav næring til fornyet debat om tonnageskatten og fornyet kritik af, at rederier - ifølge kritikere - slipper for billigt. SF foreslog for eksempel sidste år, at A.P. Møller Mærsk og andre rederier med "overnormal profit" skulle særbeskattes.
Fortalere for rederiers skatteordning har omvendt anført, at den skaber mere lige vilkår for danske rederivirksomheder i den hårde internationale konkurrence, de er oppe imod, da skatteforholdene er de samme i de fleste andre EU-lande. Skatteforholdene er også med til at holde fragt- og dermed også butikspriser nede, og desuden risikerer en øget dansk skat at føre til udflagning, lyder nogle af argumenterne.
Endelig er det blevet anført, at rederiers effektive skatteprocent, hvis de var omfattet af selskabsskatten, alligevel ville være langt under den "almindelige" selskabsskats 22 pct., blandt andet som følge af deres internationale aktiviteter og skattemæssige afskrivningssatser på skibsinvesteringer.
Højere skat i år
A.P. Møller Mærsk står - på grund af sin massive størrelse - for størstedelen af rederibranchens resultater før skat.
Branchens indtjening og skatteprocent svinger derfor markant i takt med rederiets forretning. Alene derfor kan man forvente, at 2023 vil byde på lavere indtjening og en meget højere skatteprocent.
Mens A.P Møller Mærsk i 2022 indkasserede Danmarkshistoriens største overskud på 209 mia. kr., er der baseret på rederiets tre første kvartalsrapporter udsigt til meget lavere indtjening i år.
