23948sdkhjf

Vil være CO2-neutral om to år: København tager nyt skridt

Ligesom blandt andre konkurrenten i Kalundborg opruster København i konkurrencen om at kunne levere fuldt, CO2-neutral terminaldrift

Copenhagen Malmo Port (CMP) lover omverden en CO2-neutral containerterminal i København, når kalenderen skriver 2025. Nu tager havnen ét af de skridt, som ifølge CMP skal være med til at indfri målet.

Havnen indfaser således fra denne måned biobrændstoffet HVO100 i sine maskiner på containerterminalen. Det står for hydrotreated vegitable oil, er produceret af genanvendelige råmaterialer såsom brugt madolie. 

Dets klimaeffekt har været omdiskuteret, men generelt er der en enighed om, at det har en CO2-reducerende effekt sammenlignet med almindelig diesel.

I København skiftes i første omgang til HVO100 i en række nye terminaltraktorer samt baglands- og gaffeltrucks. 

Senere kommer turen til straddle carriers med batteri-hybrid-drift, som havnen har bestilt. Når terminalen i 2025 flytter til sit nye, store terminalområde, som anlægges på Ydre Nordhavn, forventer CMP da at al fossilt brændstof er udfaset på samtlige terminaler, oplyses det.

Ræs mod at være grøn

- Den grønne omstilling af CMP’s drift er ikke noget vi kun planlægger for i fremtiden – det sker allerede og indfasningen af HVO100 på containerterminalen i København er et vigtigt og naturligt skridt i vores bestræbelser på at være en af verdens mest bæredygtige havne, siger Povl Dolleris Røjkjær Ungar, som er COO, i Copenhagen Malmö Port, i en pressemeddelelse.

At forsøge at få en grønnere profil er blevet ét af de vigtigste strategiske mål hos danske containerterminaler. 

Hos for eksempel den nærmeste konkurrent i Kalundborg Havn er terminaloperatøren APM Terminals også i gang med selvsamme øvelse med indfasning af HVO100, foruden elektrificering af havnens kraner.

I Malmö er CMP allerede gået over til HVO100, hvilket ifølge havnen reducerer udledninger med over 840 tons CO2 på årsbasis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131