23948sdkhjf

Russisk olietanker med motorstop havde dansk lods med om bord

Lodsen har afværget potentiel ulykke, lyder det fra lodseriets direktør.

Der var en dansk ansat lods med om bord på den russiske olietanker 'Canis Power', der mandag morgen fik motorstop ud for Langeland.

Det bekræfter lodseriet Danpilot i en skriftelig henvendelse til Søfart.

Skibet kom fra Vystock i Rusland og skulle til Cuta i Spanien med lasten på 35.190 tons råolie og en besætning på 26 personer, oplyser Danpilot.

"Lodsen orienterede hurtigt MAS-vagten (Forsvarets Maritime Assistance Service, red.) og orienterede skibe, der var på vej efter 'Canis Power' i dybvandsruten, så disse skibe kunne navigere udenom olietankeren," fremgår det af den skriftlige erklæring.

- Lodsen ombord på olietankeren forhindrede en potentiel ulykke ved at holde overblik og sikre kommunikation med myndigheder og andre skibe, indtil skibet kunne opankres. Det er den lovbestemte kerneopgave for Danpilot at hjælpe skibene sikkert gennem danske farvande og opretholde den maritime sikkerhed, siger Erik Merkes Nielsen, adm. direktør i DanPilot.

Skibet sad fast i seks timer, før det lykkedes besætningen at få gang i motoren igen.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094