23948sdkhjf

Russiske skyggeskibe kan udgøre en fare i danske farvande

Tankskib fyldt med russisk olie fik motorstop i Langelandsbæltet. En potentiel miljørisiko advarer ekspert

På trods af sanktioner mod Rusland kan tankskibe med russisk olie passere frit gennem de danske farvande,  men forleden gik det galt, da 'Canis Power' med 340.000 tønder olie i lasten fik motorstop i Langelandsbæltet. Det fortæller TV2 Fyn.

Efter seks timer kunne skibet sejle videre, men trafikken med russisk olie indebærer en risiko for både miljø og skibsfarten, vurderer skibsanalytiker Michelle Bockmann fra Lloyd's List.

- Det her er en ulykke, der venter på at ske. Det er et højrisikoskib, der sejler gennem miljøfølsomt farvand i Danmark. Der er en stor risiko, siger hun til tv-stationen.

Ifølge Michelle Bockmann er det hun kalder en 'skyggeflåde' ofte skibe, der er meget gamle og dårligt vedligeholdt og sejler under tvivlsomme forsikrings- og ejerforhold.

'Canis Power' blev bygget i 2005 og nærmer sig hastigt den normale aldersgrænse for tankskibe i fast rutefart. Tankskibet har en dødvægt på 53.106 t og er 186 meter langt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Blue Water langer ud efter rederiernes skattefordel: “Det skal jo være på lige vilkår”
Nobelprismodtager advarer skibsfarten om nedgang
DTU satser på synlighed: - Studerende skal have øjnene op for branchens udfordringer
Vigtigt skridt for milliardinvestering i Vordingborg Havn
Nor-Shipping 2023: Fiskekutter kåret som Årets Skib 2023
Havnearbejder-”pjæk” lukker containerterminaler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094