Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, sætter i Berlingske spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark selv skal bygge den nye generation af fregatter til Søværnet.
Han har ellers længe været fortaler for, at produktionen skal ske på dansk jord.
- Jeg har været på en længere rejse, og tidligere havde jeg nok en drøm om, at vi selv kunne bygge fregatterne i Danmark. Men jeg er kommet frem til, at det kan vi ikke, siger han til Berlingske.