23948sdkhjf

Fortsat stærkt produkttankmarked giver kvartalsrekord hos Torm

- Et stærkt marked gjorde, at Torm opnåede det bedste kvartalsregnskab nogensinde i tredje kvartal af 2022. Den stærke indtjening gør det muligt at sende 119 mio. dollars i dividende til vores aktionærer, det højeste beløb nogensinde i Torm historie, udtaler Torms CEO Jacob Meldgaard i forbindelse med, at rederiet netop har udsendt tallene for årets tredje kvartal.

Baggrunden for det rekordstærke kvartal er ifølge Torm et produkttankmarked, der har holdt det høje niveau i kvartalet fra tidligere i år. MR-segmentet opnåede det højeste niveau nogensinde, mens LR2-markedet lå på det næsthøjeste, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

Det høje fragtmarked for tank blev ligeledes reflekteret i tonnagepriserne, der steg med omkring 20 pct. i de to segmenter, sammenlignet med samme periode sidse år.

Torm oplyser, at de gode takter er fortsat ind i fjerde kvartal. Lavere volumener forårsaget af nedgang i verdensøkonomien ventes i forhold til rateniveauet at blive opvejet af længere sejladser som følge af embargo og sanktioner ovenpå Ruslands invasion af Ukraine. Dermed vil tonnage-efterspørgslen fortsætte med at være stor ind i første kvartal næste år.

Resultatsforventningen til 2022 ligger nu i intervallet 539 til 546 mio. dollars før skat. 

Torm A/S
mio. dollars Q3 2022 Q3 2021
Omsætning 448,1 155,5
EBITDA 262,2 30,4
Resultat (før skat) 217,3 -14,1

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109