23948sdkhjf

Salt og fugt kan forårsage brande i eldrevne fartøjer

Batteriproducenten Corvus vil øge sikkerhed i batterirum efter rapport om batteribranden i turistskibet 'Brim'.

I marts sidste år gik der brand i batterierne på det lille eldrevne turistskib 'Brim' i Oslofjorden. Det er brande, som kan være svære at slukke, fordi brandfolk er uerfarne med at slukke batteribrande, da det endnu er ret nyt med brande i batteridrevne fartøjer.

Det er elektriske komponenter, der ikke er helt vandtætte Geir Bjørkeli, Corvus

Det viser sig nu, at maritime batterisystemer kan være alvorligt defekte og udgøre fare, hvis de ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod salt og fugt. Og netop fugt og salt er ikke just en mangelvare til søs.

Efter den foreløbige ulykkesrapport om 'Brim' har det norske søfartsdirektorat overvåget 20-30 skibe, der kan have lignende fejl, som kan forårsage batteribrande.

En række fartøjer er blevet pålagt at reparere batterirummet. Der kan være installeret Corvus Dolphin-batterier i et batterirum, der kan forårsage jordfejl og i værste fald en termisk hændelse, såkaldt termisk runaway, i battericellerne. Selve batterianlægget skal også repareres, lyder det fra myndighederne.

Hovedproblem er batterirummene

Corvus administrerende direktør Geir Bjørkeli påpeger over for mediet tu.no, at hovedproblemet er batterirummet, ikke selve batterimodulerne.

- Vi leverer batterier til alt fra subsea, hvor modulerne er helt tætte, til disse letvægtsbatterier, der er mere åbne. Modulerne er fine, men det er elektriske komponenter, der ikke er helt vandtætte. Vi har set, at batterirummene på nogle arbejdsbåde og sightseeingbåde ikke har været gode nok, siger Bjørkeli til tu.no.

Ikke desto mindre vil de selv foretage ændringer på batterierne ved at øge IP-klassificeringen. IP-graden beskriver, hvor lukket systemet er for blandt andet vandindtrængning.

- Vi lancerer nogle nye letvægtsbatterier til foråret. I disse vil vi øge IP-graden i batterimodulerne, siger Bjørkeli.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08