23948sdkhjf

IMO har vedtaget en international dag for kvinder i det maritime

Medlemmerne af den internationale søfartsorganisation IMO har netop vedtaget, at den 18. maj fremover skal være dedikeret til kvinder i den maritime verden.

Det skriver IMO i dag i en pressemeddelelse, efter at medlemsstaterne netop har overstået et uge langt møde fra 16-15 december.

Formålet med at dedikere en årlig dag til kvinderne i industrien er at fremme rekruttering, fastholde kvinder i branchen og i det hele taget sætte større fokus på lighed i det maritime. Derudover er dagen vedtaget, fordi IMO ønsker at deltage mere aktivt i FN’s femte mål, som omhandler mere ligestilling mellem kønnene.

Samtidig opfordrer IMO alle sine medlemsstater og den maritime branche til at bakke op om den nye faste internationale dag for kvinder, ved at markere den på en såkaldt ’passende og meningsfuld’ måde, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Denne særlige dag for kvinder i det maritime vil være med til at styrke ligestillingen mellem kønnene i branchen. Det er en perfekt måde at følge op på 2019-temaet, som handlede om at styrke kvinder i det maritime, og jeg er glad for, at medlemsstaterne har tilsluttet sig opfordringen med det sigte at opnå et mere barrierefrit arbejdsmiljø for kvinder, så alle kvinder fremover kan deltage sikkert og uhindret i det maritime samfund, siger generalsekretær Kitack Lim.

Forslaget om at etablere en årlig international dag for kvinder i den maritime branche blev godkendt af IMO’s tekniske samarbejdsudvalg i september og endelig godkendt af IMO-rådet i forbindelse med det netop overstået møde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11