23948sdkhjf

Havnedirektør i Grenaa: Det bedste alternativ til Hesselø Havvindmøllepark findes fortsat i Kattegat

Energistyrelsen har sat udbuddet for Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat på standby, og screener i stedet efter alternative områder for en ny park. 

- En havvindmøllepark i Kattegat bør fortsat være topprioritet, da den bidrager til grøn strøm i Østdanmark og tusinder af jobs. Det konstaterer Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn A/S, i en pressemeddelelse, havnen netop har udsendt. 

Da en blød lerbund i juni 2021 satte udbuddet for Hesselø på pause, begyndte Energistyrelsen imidlertid at screene efter alternative områder for en ny havvindmøllepark, både i og uden for Kattegat. Henrik Carstensen fremhæver, at der er flere væsentlige incitamenter for at prioritere en ny park i Kattegat fremfor endnu en park i Nordsøen eller Bornholm:

- Det er et faktum, at elforbruget i Østdanmark stiger, særligt i hovedstadsområdet. Samtidigt lukkes kraftvarmeværker i området. Derfor er det afgørende, at der ydes en ekstra indsats for at prioritere etableringen af en ny havvindmøllepark i Kattegat, som kan fremtidssikre forsyningen af grøn strøm til Østdanmark. Helt generelt bidrager en ny Kattegat-park til en bæredygtig balance i Danmarks el-infrastruktur, når udbygningen af havvind spredes på flere geografiske områder, påpeger havnedirektøren.

Fastholdelse af ekspertise

En etablering af en havvindmøllepark i Kattegat vil også få afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i Østjylland. En vurdering fra Energistyrelsen og Danmarks Statistisk viser at, Anholt Havmøllepark gav op til 8.000 jobs i anlægningsfasen. 

Da den nye aftalte havvindmøllepark ved Hesselø i Kattegat er mere end dobbelt så stor som Anholt Havmøllepark, er der tale om et stort potentiale med tusinder af nye jobs til området som følge.

Grenaa Havn peger i pressemeddelelsen selv på sin internationale status som en professionel vindmøllehavn. Havnens knowhow som base- og servicecenter for vindmølleprojekter blev opbygget via etableringen af Anholt Havvindmøllepark. Henrik Carstensen understreger, at det vil være en stor gevinst for Østjylland at fastholdelse denne ekspertise som styrkeposition:

- Grenaa Havn har allerede plads, udstyr og et erfarent mandskab. Regionen ville kunne bygge oven på vores ekspertise til stor gavn for vækst og nye arbejdspladser. Vi er fuldt ud klar til at understøtte etableringen af en ny havvindmøllepark i Kattegat, understreger han. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.328