23948sdkhjf

Så kom valgdagen: Her er fire kommuner, hvor søfarten fik de lokale gemytter i kog

Der har været langt mellem de søfartsrelaterede emner under kommunalvalgkampen. Søfart giver en tour de force rundt til de købstæder, hvor der rent faktisk var debat om den maritime sektor

Fire steder i Kongeriget - måske flere - kom gemytterne i kog på grund af søfarten. 

I det store billede har søfarten været temmelig fraværende i valgkampen, men undtagelserne udgøres af København, Hirtshals, Næstved og Ærø. 

Men bortset fra i disse byer må man konstatere, at alt, hvad der handlede om Det Blå Danmark, foregik på absolut hvilepuls i valgkampen. 

Med andre ord. I dag er det valgdag, og ikke mange vælgere vil have et søfartsrelateret emne i baghovedet, når han eller hun står bag gardinet i boksen og skal krydse en kandidat af.

Og det kan jo både være godt og skidt, alt efter temperament. Der er ro i de lokale geledder, når det gælder havne, havnevirksomheder, maritime produktionsarbejdspladser, færgeforbindelser og rederier.

Til gengæld var valgkampen så også endnu en påmindelse om, at der i hvert fald ikke bliver formuleret store visioner og spændende udviklingsplaner på det maritime områder.

Her følger en tour de force gennem nogle af de kommunalvalgs-nedslagspunkter, som der trods alt var at finde på det maritime område:

1: KØBENHAVN

Det absolut mest vidtrækkende, ja nærmest revolutionære, indslag i valgkampen, kom i slutspurten: Det var Enhedslistens forslag om ganske enkelt at forbyde krydstogtanløb i København.

Hvis det var landspolitik, ville man måske kunne afskrive det som et spøjst forslag fra et revolutionært parti yderst på fløjen og uden seriøs gang på jorden. Men når det gælder Københavns Kommune, så kommer forslaget altså fra det parti, som i nogle målinger står til at blive det største parti på Rådhuset.

Der var ikke tale om et løst formuleret forslag. Det står tværtimod i partiets klimaplan.

- Det er ikke nok, at København skal have en fin overskrift om, at byen skal være CO2-neutral i 2025. Vi er nødt til rent faktisk at gøre noget, og derfor har vi lavet det her meget omfattende katalog, siger Line Barfod til TV2 Lorry.

https://www.soefart.dk/article/view/819779/enhedslisten_vil_forbyde_krydstogtskibe_i_kobenhavn

2: HIRTSHALS

Næst efter jernbanedriften er færgefarten jo traditionelt et område, der kan få de lokale gemytter i kog. Hirtshals er et de steder i Kongeriget, hvor der rent faktisk har været traditionel nordsøblæst omkring færgefarten.

De lokale politikere ønsker at bane vejen for en ambitiøs havneudvidelse, der også indebærer opsætning af 18 af de helt store vindmøller og etablering af nye faciliteter, der skal sikre Hirtshals Havn en plads i det forventede erhvervseventyr omkring produktion af power-to-X brændstoffer, i dette tilfælde en ammoniakfabrik på havnefronten.

Et andet argument for udvidelsen handler om, at nye og større færger fra Fjord Line og Color Line kræver nye og bedre terminalforhold. Så fastholdelse af færgeinfrastrukturen og dermed Hirtshals’ rolle som porten til Norge, har været et element i valgkampen. Modstandere af havneudvidelsen har argumenteret for, at udvidelsen truer med at blive en finansiel møllesten om byens hals i mange år frem og at fastholdelse af færgerne til Norge bliver brugt til at skræmme befolkningen til at bakke op om havneudvidelsen. Navnlig opførelsen af de 18 vindmøller på det nye havneareal har fået gemytterne i kog.

3: NÆSTVED

Tilbage i juni måned vedtog en enig kommunalbestyrelse, at Næstved Havn skal flyttes to kilometer nordpå til området Stenbæksholm, og at der i stedet skal etableres boliger og rekreativt område på det eksisterende havneområde.

Siden da er der dog opstået uenighed omkring den nye havns tilblivelse. Borgerne i området frygter, at havnen bliver for stor, mens virksomhederne, der efter planen skal flytte til den nye havn, frygter den bliver for lille.

Modstanden begrundes i, at placeringen er dårlig for naturen og havneområdet er for småt til at drive erhverv på. Fra politisk side er det dog småt med dramatikken, da der fra de politiske partier er fuld enighed om sagen.

Men hos opkomlingene fra Liberal Alliance har man gjort sagen til en mærkesag i bestræbelsen på at få partiet valgt ind i kommunalbestyrelsen. Partiets spidskandidat, Robert Hansen, mener, at projektet er kørt af sporet. Han siger til Søfart: ”Kommunen vil ikke skyde penge i en storhavn.

Erhvervslivet vil have en lille havn. Og fra vores side mener vi ikke, at det giver mening at skyde penge i en discountløsning, som ingen i princippet ønsker.” Ifølge Robert Hansen er der blandt politikere, embedsfolk, erhvervsliv og borgere ikke hverken enighed om projektet og der forelægger heller ikke ordentlige analyser af hverken nuværende eller fremtidige behov.

- Dermed er der i vores øjne reelt slet ikke noget grundlag for at træffe en beslutning, og bare bygge dét, der reelt er endt med at blive en kaj med vej, og ikke en havn,” lyder det fra Robert Hansen.

4: ÆRØ

På Ærø i det smukke Sydfynske øhav har debatten om færgefarten til fastlandet taget en uventet drejning. De fleste har været enige om at kræve støtte til indkøb af større færger mellem Ærøskøbing og Marstal, der har større kapacitet, så erhvervslivet og ærøboerne ikke begrænses af kapacitetsproblemer.

Med andre ord: Politikerne ønsker større og grønnere færger, men et kig ned over debatsektionen hos Fyns Amts Avis viser, at mange borgere er meget explicitte i deres ønske om at sige ”nej tak” til større færger – og dyre – færger mellem Ærø og fastlandet.

Mange argumenterer for, at Ærø vil miste sin særlige ø-identitet, hvis fremtidige kæmpefærger transporterer flere turister til øen, end de unikke – og sårbare – egentlig kan bære. Hvorfor ikke bare satse på færre, mindre og mere traditionelle færger, der ikke hjælper med til at ’ødelægge’ alt dét, der gør Ærø til noget helt særligt.

Samtidig er der debat om, hvor mange penge øen egentlig skal poste i grønne teknologier, der kan hjælpe Ærø med at blive CO2-neutral.

Som en debat-skribent anfører med spids pen: ”Hvorfor skal vi blive millioner af kroner på at reducere en årlig mængde CO2 fra Ærø-færgerne, som det alligevel kun tager et kinesisk kulkraftværk en enkelt time at udlede?”

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.126