23948sdkhjf

Massiv kø – 56 skibe ligger for anker ud for havnen ved Long Beach

Havnearbejderne i Los Angeles har travlt i disse dage.

Ikke mindre end 142 skibe, hvoraf 88 er containerskibe, ligger i øjeblikket i eller omkring havnen på Long Beach.

Det viser et hurtigt kig på Vesselfinder.com, som samtidig afslører, at 56 af disse skibe ligger for anker udenfor havnen og venter på plads.

Marine Exchange, som har målt aktiviteten i havnen siden 1923, oplyser, at normalbilledet før Covid19-pandemien var, at et eller to skibe lå for anker, når der var rigtig travlt på havnen.

Ifølge eksperter skyldes den store trafik, at forbrugerne i vesten har øget efterspørgslen på produkter under pandemien, hvilket nu har resulteret i massive kødannelser.

Til det maritime medie GCaptain fortæller Mario Cordero, adm. Direktør i havnen, at havnen har et akut behov for at tilpasse sig den øgede aktivitet, og at den manglende tilpasning er en del af årsagen til det massive tryk på havnen.

- Det er højsæson nu, men vi vil sandsynligvis se en fortsat lastvækst langt ind i 2022. Vi er nødt til at finde på langsigtede løsninger, der tilfredsstiller forbrugernes efterspørgsel, øger effektiviteten i havnene og reducerer omkostningerne for vores kunder, så vi ikke i fremtiden har samme udfordringer, som nu, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078