23948sdkhjf

RAL stopper for indlevering af småt køl og frys i Aalborg

LCL køle- og frysegods med RAL til Grønland skal nu indleveres i Aarhus i stedet for Aalborg

Der lukkes ned for en ældgammel tradition når mindre partier af køle- og frysegods nu ikke længere skal indleveres i Aalborg, som ellers er den traditionsrige hub for godstransport mellem Danmark og Grønland.  

Royal Arctic Line har indgået samarbejde med to nye operatører om håndtering af godset, så det fremover skal afleveres ved Aarhus, hvorefter det afskibes fra havnen i byen.

Det skriver det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq. 

Der er tale om LCL køle- og frysegods, hvilket omfatter godspartier, der er mindre end hvad der kan være i en standardconatiner.

Ifølge rederiet er fordelen for kunderne, at transittiden for kølevarer bliver to dage kortere, fordi Aarhus er sidste havn inden skibet sejler nordpå.

- Det giver en forbedring af friskheden af varerne, når de kommer til Grønland, og det er noget, vore kunder hele tiden har efterlyst, fortæller Niels Clemensen, der er CCO (Chief Commercial Officer) i Royal Arctic Line, til Sermitsiaq. 

Læs originalartiklen her

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109