23948sdkhjf

Karstensens skal designe og bygge pelagisk trawler for norsk rederi

Sille Marie i Kristiansand og Karstensens Skibsværft i Skagens har indgået en kontrakt om design, bygning og levering af en ny 65,90 meter lang pelagisk trawler.

Det skriver Karstensens Skibsværft i en pressemeddelelse.

Sille Marie er hjemmehørende i Søgne, ved Kristiansand i Norge, og er ejet af tre brødre Aamodt: Carl, Tom Arne og Yngvar, på den ene side og familien Salthaug, med Bastian, Tobias, Yngvar og Bent, på den anden side.

Fartøjet bliver Rederiets første nybygning, og skal afløse nuværende ’Sille Marie’, som blev indkøbt fra Sverige i 2011.

Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet. Kontakten bygger videre på et etableret og godt samarbejde mellem Rederi og Værft.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Aamodt og Salthaug udviser med denne ordre.

Nye 'Sille Marie' er nemlig et af værftets egne designs, og fartøjet er skræddersyet til rederiets behov, dog med et ekstraordinært fokus på reduceret udslip og en grøn operationsprofil.

Projektet er et såkaldt ’full spec’ med innovative, grønne og bærekraftige løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Erfaringer fra rederiets nuværende skib og værftets portefølje har været diskuteret nøje og vurderet undervejs i design-processen.

Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus på skibets driftsprofil, optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip.

Den grønne profil er i specielt høj grad varetaget i form af fuld udslips-rensning, skrogets udformning og integration med en specielt stor, langsomgående propeller, som har været genstand for megen undersøgelse og optimering, i tæt samarbejde med leverandøren af fremdrivningsanlægget, MAN Energy Solutions.

I tillæg udrustes fartøjet med en stor batteripakke, som vil reducere forbrug ved aktiv peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner.

Fartøjet er videre designet med elektriske wincher, som i alle brugskondisjoner regenerer overskudsenergi til batteripakken, elektriske fiskepumper, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavest muligt energiforbrug.

Det elektriske wincheanlæg rigges for 2-trawl med 3 wincher og 4 nettromler. Endvidere arrangeres 2 pumpestationer på agterskib, SB hhv BB, for dobbel indpumpning av fangsten. Fiskepumper er også af elektrisk type.

Skibet indrettes videre med en state-of-the art fiskefabrik, med maksimal fokus på effektiv arbejdsgang og skånsom fiskebehandling, for fartøjets fangst av hvidfisk til humant konsum.

​En række leverandører bliver i disse dage udvalgt, alle ud fra kriterier som energioptimering, innovation, kvalitet og drift sikkerhed.

​Fremdrivningsanlægget vil komme til at bestå af en MAN hovedmotor på 2920 kW med stor, langsomgående propeller som måler en diameter på 4,70 meter, tilpasset skibets nøjagtige driftsprofil. Propellerens størrelse og omdrejningstal repræsenterer et banebrydende valg, og det forventes at skibet vil kunne drives med en særdeles god energieffektivitet, som vil sætte en ny standard i branchen.

Nye ”Sille Marie” skal leveres og sættes i drift fra 1 Juni 2023.

​Kontraktsummen er omkring 305 millioner norske kroner, hvoraf de 30 millioner norske kroner kan henføres til udslips- og miljøfremmende tiltag.

Fartøjets hoveddimensioner

​Længde: ​65,90 m
Bredde: 14,00 m
Dybde shelterdæk: ​8,00 m
Lastekapacitet​: 1550 m3

Øvrige tekniske data

​Hovedmotor​: MAN 8L27/38, 2920 kW
Gear og propeller: ​MAN, d4700 mm
​Winch anlæg​: Elektrisk
Sidepropeller:​ 2 x 700 kW
RSW-anlæg​: 2 x 850 kW

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.125