23948sdkhjf

Partier vil gøre Lillebælt til naturnationalpark: Men kan man give det til et havområde?

 Radikale Venstre er gået i en modus, som kredser sig om nationalparker i havet.

Tidligere på måneden ville partiet beskytte Øresund ved at gøre det til en nationalpark. Det skal være med til at sikre, at der ikke bliver hældt uanede mængder spildevand ud i området. Partiet kom i juni med et forslag, som kredser sig om det samme, men er lidt anderledes.

Radikale Venstre vil gøre Lillebælt til en naturnationalpark. Det sker som led i, at Folketinget har forpligtet sig til at etablere 15 af disse parker i løbet af de kommende år. Indførelsen ved Lillebælt skal være med til at begrænse udledningen af kvælstof og miljøskadelige stoffer fra land, lyder det fra partiets lokale afdeling i Middelfart.

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) køber sig ind på idéen, hvis det kan lade sig gøre til havs. Det fortæller han til Fyens Stiftstidende.

- Jeg kan godt se perspektiver i at have Lillebælt som naturnationalpark, men det kommer lidt an på, hvad det indebærer. Konceptet med naturnationalparker er jo kun på land. Der er det statslige arealer, man udpeger og siger, at her skal der ikke laves kultivering. Men hvad betyder det til havs? lyder det som et åbent spørgsmål fra Lundsfryd.

I februar anbefalede Verdensnaturfonden (WWF), at man også burde have fokus på vandområder for de kommende projekter. Her fremhævede fonden særligt Lillebælt som en oplagt kandidat. 

I december 2020 blev der sat 850 millioner kroner af til 13 nye naturnationalparker plus to, der allerede var planlagt. Det er i henholdsvis Gribskov i Nordsjælland og i Fussingø ved Randers. De to naturnationalparker vil blive etableret i løbet af de næste par år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141