23948sdkhjf

SYNSPUNKT: Mindre danske færger har designmæssige udfordringer som følge af fortidens synder

Ugens maritime synspunkt er forfattet af skibsingeniør Hans Otto Kristensen, indehaver af HOK Consult

Den 25. maj 2021 bragte SØFART et interview med CCO Thomas Eefsen, fra Odense Maritime Technology (OMT), hvor der blev redegjort for det nye partnerskab mellem OMT, Pension Danmark og Færgesekretariatet på Ærø, med det hovedsigte at udvikle en standardløsning for de mindre danske færger, der både fungerer som ø-færger og genvejsfærger mellem landsdelene.

Det nævnte samarbejde betyder, at OMT kan levere en standardløsning, der dels indeholder selve designet af færgen, men som også indeholder en skræddersyet finansieringsmodel med økonomiske midler fra Pension Danmark.

Der er ikke tale om et koncept efter devisen "one size fits all", men derimod bygger ideen på, at OMT vil benytte sin erfaring med at levere designprodukter fremfor designprojekter - man vil kort og godt udvikle en designplatform, hvorudfra de kommende færger skal udvikles. Ideen om et standardfærgekoncept blev blandt andet fostret efter en høring på Christiansborg i maj 2018, hvor undertegnede som en af de indbudte talere beskrev, hvor vigtigt det nu er, at vi i Danmark fremadrettet får arbejdet os frem mod et fælles design koncept for de mindre færger.

De tilstedeværende politikere bakkede fuldt ud op om ideen som en god fremadrettet strategi for udviklingen af de mindre danske færger.

Aldrig gjort til virkelighed

Under mit indlæg nævnte jeg, at jeg i 1995 var medforfatter til rapporten "Mindre danske færger - før nu og i fremtiden", som Søfartsstyrelsen fik det daværende konsulentfirma Dwinger Marineconsult til at udarbejde efter en grundig analyse af den på det tidspunkt aldrende danske flåde af mindre færger.

Man stod på det tidspunkt overfor at skulle forny mange færger, og der blev i rapporten beskrevet 3 grundkoncepter, der kunne danne forbillede for fremtidige standardfærger. Desværre blev rapportens anbefalinger aldrig ført ud i livet ved hjælp af en følgelovgivning og andre politiske tiltag - selvom man havde en oplagt chance til centralt at diktere en fremtidig færgestandardisering i Danmark på lige fod med den, man har set i Norge og Sverige.

Den mulighed blev ganske enkelt forpasset, og de efterfølgende år blev en lang række færger efter opdrag fra landets kommuner udviklet af 3 - 4 konsulentfirmaer. Alle færger blev ret forskellige og med i øvrigt også helt forskellige færgeklapsystemer, så diversiteten kom ikke bare til at gælde for færgerne, men også de forskellige nye færgelejer, der samtidig så dagens lys rundt om på de enkelte overfarter.

Babylonisk forvirring

Denne Babylonske forvirring er siden blevet større og større, hvilket betyder, at vi i dag har en stor samling forskellige færger og tilhørende færgelejer, som gør en kommende standardisering vanskelig. Denne beskrivelse af færgeudviklingen gennem de sidste 25 år er meget vigtig at forstå. Den underbygger i øvrigt min gamle kæphest, at det som skibsingeniør er meget vigtigt at kende til maritim historie - noget jeg ofte indprentede mine studerende, da jeg for nogle år siden underviste i skibskonstruktion på DTU.

Det er netop denne forvirrede situation, som direktør Anders Ørgaard Hansen fra OSK, blandt andet tager udgangspunkt i via et interview i Søfart den 31. maj.

Desværre benytter Anders situationen til at argumentere for at standardfærger stort set ikke kan konstrueres i Danmark.

Strengt taget er påstanden rigtig, HVIS man siger, at intet ved det eksisterende færgesegment, dvs. skibene samt færgelejer, kan ændres. Med den tilgang vil det være vanskeligt at finde en fællesnævner, men det er netop denne onde cirkel, vi nu må få brudt, hvilket vi netop kan, fordi politikerne har fået øjnene op for standardiseringsproblematikken, og fordi vi i øvrigt står overfor nogle store teknologiske udfordringer med den grønne omstilling af skibsfarten, herunder også færgefarten.

Nye brændstoffer

Nye brændstoffer skal tages i anvendelse, enten Power to X i forskellige fremtoninger, som biomethanol, ammoniak og andre biobrændstoffer. Brug af brint samt batterifærgedrift vil også vinde mere og mere indpas hovedsageligt på de kortere ruter, da batteripakkerne på færgerne på disse ruter vil være af en begrænset størrelse samtidig med, at den nødvendige ladetid kan håndteres.

For at anvende alle disse nye uprøvede teknologier korrekt og mest optimalt er det vigtigt, at der trækkes i samme retning blandt landets færgeudviklere, og det er netop det, der vil kunne opnås bl.a. ved hjælp af et standard koncept design. Men vejen til den rette løsning vil ikke blive nem at finde, da der skal vælges blandt mange teknologiske muligheder.

Det skal afslutningsvis nævnes, at omstilling til de nævnte alternative brændstoffer, lige fra batterier til diverse Power to X brændstoffer vil gøre det økonomisk vanskeligt/dyrt at konvertere eksisterende færger til disse løsninger - det vil i mange tilfælde være bedst at satse på en nybygget færge, hvor teknologierne er tænkt ind lige fra starten.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094