Klimaforandringer skaber behov for nye søkort

Klimaændringerne i Arktis sker med voldsom fart, og inden for de næste årtier forventes store dele af det arktiske havområde at være isfri i sommerhalvåret, og det betyder sejlads ad helt nye ruter. Kun en meget lille brøkdel af det arktiske søterritorium er opmålt med moderne søopmålingsteknologier. Præcise mængder dybdedata spiller derfor en nøglerolle for sejladssikkerheden, da disse data er en forudsætning for at kunne producere nye og moderne elektroniske søkort.

 - Søkort er stærkt nødvendige for at kunne finde vej og for at undgå ulykker, når man begiver sig ud i det arktiske farvand”, fortæller Belén Jiménez Barón, der er Søopmåler i Geodatastyrelsen, i et interview til Søfart.

 Derfor er der store krav til, at Geodatastyrelsen, som er ansvarlig myndighed for søopmåling og søkortproduktion i Danmark og Grønland, hele tiden forbedrer søkortlægningen, så moderne søopmåling og opdaterede søkort hurtigt og nemt kan være til rådighed. Geodatastyrelsen, med blandt andet Belén Jiménez Barón ombord, ser store muligheder for en forbedring af sejladssikkerheden gennem den teknologiske udvikling.

Den moderne verden står for døren

- I dag går der relativt lang tid fra indsamling af nye søopmålingsdata, til de bliver gjort tilgængelige i et søkort. Derfor har vi siden 2017 arbejdet på at automatisere processeringen af søopmålingsdata blandt andet med anvendelse af avancerede algoritmer og teknologi i databehandlingen, så vi kan producere søkort hurtigere og bedre”, fortæller Belén Jiménez Barón.

Efter et vellykket pilotprojekt i 2018/2019, som blev gennemført i samarbejde med Forsvaret og Greenland Pilot Service, er det nu muligt for Geodatastyrelsen at sætte turbo på den elektroniske søkortdækning af det sydvestlige Grønland. Geodatastyrelsen er i 2021 begyndt at udgive nogle særlige elektroniske søkort, der i lighed med almindelige elektroniske søkort (ENC – Electronic Navigational Chart) og nyudgivne papirkort er tilpasset en moderne GPS-navigation. Dog indeholder de nye elektroniske søkort færre informationer. Eksempelvis er højdekurver fra land udeladt. ENC’erne betegnes internt i Geodatastyrelsen som Basis ENC, og skal bidrage til at forbedre sejladssikkerheden i Grønland.

 - Vi har store mængder nyere søopmålingsdata liggende fra det sydvestlige Grønland som endnu ikke er kommet i søkortene, og Basis ENC giver os mulighed for at frigive disse data hurtigere end i dag, og få dem derud, hvor de gør gavn - hos brugerne”, forklarer Belén Jiménez Barón.

 Basis ENC kan benyttes i skibenes elektroniske navigationssystemer, ligesom de bliver tilgængelige for Geodatastyrelsens handelspartnere, der leverer elektroniske søkort til fritidssejlere og fiskere m.fl. Du kan læse mere om de nye Basis ENC i Geodatastyrelsens pressemeddelse.

I Geodatastyrelsen bliver der desuden investeret massivt i en modernisering af styrelsens søkortproduktionssystem og database- og databehandlingssystemer, som på sigt skal give en mere robust og moderne produktionskapacitet, som vil matche fremtidens mange nye krav til produkter og standarder.

Både Belén Jiménez Barón og resten af Geodatastyrelsen har også en ide om, at dybdedataindsamling i fremtiden ikke kun skal ske gennem deres traditionelle indsamlingsmetode med multibeam ekkolod, som kan give en 3D-beskrivelse af havbunden. Det skal komme flere steder fra som for eksempel satellitter, fly, droner og eksisterende skibstrafik

- Der er store fordele ved de nye teknologier, og lige nu har vi et samarbejde med det canadiske hydrografiske kontor og en række andre private aktører, hvor vi gennemfører et pilotprojekt omkring ”Trusted Crowd-Sourced Bathymetry”. I pilotprojektet vil man på udvalgte skibe teste kvaliteten og anvendeligheden af dybdedata indsamlet med skibenes eksisterende ekkolod gennem en påsat datalogger, som er koblet på egen GPS-antenne”, uddyber Belén Jiménez Barón.

 For at Geodatastyrelsen kan tage de nye teknologier i brug og dermed øge effektiviteten af søopmålingen, er det vigtigt at få færdiggjort en mere præcis tidevandsmodel for det arktiske søterritorium i samarbejde med for eksempel DTU Space og DMI. Derudover er det vigtigt, at GST får implementeret kunstig intelligens i databehandlingen, så indsamlede dybdedata hurtigere og bedre kan bruges i søkortene og dermed være til gavn for relevante anvendere. 

En forbedring af styrelsens søopmåling, søkortproduktion og behandling af data er nødvendigt for at kunne gennemføre en moderne søkortlægning af Arktis og gøre sejladsen mere sikker i det arktiske miljø, der er hårdt ramt af de klimatiske forandringer.