MEST Shipyard vil tilbage på nybygningsporet efter levering af avanceret forskningsskib
Opdateret 18. december 2020 kl: 11:49 med citatrettelse.
I sidste uge stod det nybyggede havforskningsskib ‘Jákup Sverri’ ud fra Torshavn på sit første togt for Færøernes fiskeri- og havforskningsinstitut Havstovan.
Det 54 meter lange skib er spækket med teknologi og funktioner inden for snævre dimensioner. Bl.a. fabriks-, forsknings- og laboratoriefaciliteter udover apteringen til 25 personer – og så er ‘Jákup Sverri’ bygget til Bureau Veritas Silent-R klasse, så skibet er ekstremt støjsvagt under vandet.
- Projektet er vigtigt for os, da det har givet os en masse viden. Det har også gjort, at vi har måtte opgradere vores tegnestue og vores ingeniørmandskab, men så består det nye havundersøgelsesskib også kun af færøske streger, fastslår Mouritz Mohr, CEO i MEST Shipyard, over for Søfart.
MEST Shipyard er spredt rundt på tre lokationer på Færøerne og er med sine 400 til 450 medarbejdere blandt de største nybygningsværfter i Rigsfællesskabet. Værftet har haft gode resultater på bundlinjen over de seneste fem år, men der har været et langt slip fra de seneste store nybygninger, offshore support-skibene ’Thor Omega’ og ’Thor Alpha’ fra 2008 frem til ‘Jákup Sverri’ i 2020.
Flere nybygninger
Derfor har MEST Shipyard i nyere tid hovedsageligt været et reparationsværft, men projektet med ‘Jákup Sverri’, og al den viden og kapacitet det har giver værftet, skulle ifølge Mouritz Mohr gerne følges op af flere nybygninger.
- Vi har bevist, at vi stadig kan bygge større skibe, og med ‘Jákup Sverri’, også meget komplekse skibe. Den kapacitet skulle vi gerne kunne arbejde videre med i de kommende år, siger Mouritz Mohr.
I perioden fra midt-firserne til midt-nullerne byggede nogle af de lokale værfter, der i 2008 blev samlet i selskabet MEST Shipyard, hvor Tórshavnar Skipasmiðja nok var det mest kendte uden for Færøerne, en række større fiskefartøjer til færøske redere. ’Jákup Sverri’ er byggenummer 113 fra MEST Shipyard.
Men i perioden frem til det nye havundersøgelsesskib har værftets referenceliste på større skibe over 30 meter længde, udover de to offshore support-skibe, alene bestået af færgerne ’Højestene’, ’Teistin’ og ’Ternan’ på trods af, at fiskerierhvervet udgør en stor del af Færøernes økonomi og, at erhvervet også er hovedbidrager til reparationsaktiviteterne hos MEST Shipyard.
FAKTA: MEST Shipyard
- Selskabet MEST Shipyard er resultatet af en løbende fusion af tre lokale færøske skibsværfter ind i Tórshavnar Skipasmiðja. Der er tale om familiejet virksomhed, hvor P/F Krúnborg er hovedejer; og nuværende CEO Mouritz Mohr er delejer og repræsenterer tredje generation.
- Vestmanna Skipasmiðja blev købt i 1986
- Skála Skipasmiðja blev købt 1997
- FJM Runavík blev købt i 2004
- Gruppen af værfter ændrede i 2008 navn til MEST Shipyard, hvor ”MEST” står for hovedaktiviteterne Machine, Electricity, Steel og Timber.
- Selskabet MEST Shipyard P/F havde i 2019 en omsætning på 514 mio. kr. og 527 årsværk.
Politiske vinde
Værftet har også kapacitet til at bygge de helt store pelagiske trawlere, der i dag ofte har en længde på mere end 80 meter og en bruttotonnage på den anden side af de 4.000. Men MEST Shipyards kapacitet ligger ifølge Mouritz Mohr ligeledes godt til mellemgruppen af fiskefartøjer.
- Der her gennem en årrække været stilstand heroppe i forhold til at investere i nye fartøjer. Det har bundet i det tidligere politiske flertal i Landsstyret, der har været for udbud af fiskekvoter, hvilket mødte megen modsat i fiskerierhvervet. Nu er der imidlertid et borgerligt styre, der går ind for licenser i stedet for kvoter. Det gør det lettere for rederne at få bankerne med til at finansiere nye skibe.
- Det har ændret billedet i fiskerierhvervet på Færøerne, som dog lige nu er påvirket af coronaen, men på lidt længere sigt kommer det til at skabe et potentielt marked for os. Coronaens udbredelse har dog igennem de seneste måneder været stort set ikke eksisterende på Færøerne med omkring tre fire smittede personer, siger Mouritz Mohr.
Han fortæller, at MEST Shipyard parallelt med ‘Jákup Sverri’ også har udviklet en række nye designs på fiskeritonnage, som værftet nu er klar til at kunne byde ind med. Der er tale om designs på skibe i størrelsen fra 21 til 51 meter, og bl.a. kuttere og moderne linebåde.
Kunder fra Rusland
MEST Shipyard dokkede tidligere i år den 90 meter lange pelagiske trawler ’Gøtunes’, der var blevet overtaget som ’Gitte Henning 1’ fra en Skagens-reder af et færøsk rederi. Skibet, der er det hidtil største fiskefartøj på Færøerne, er bygget i Norge i 2018 - men indtil da var det nyeste fiskerfartøj på Færøerne omkring 10 år gammelt.
’Gøtunes’ blev dokket i MEST Shipyards 115 meter lange og 20 meter brede tørdok i Skála på Eysturoy nord for Torshavn. Her er der ligeledes en bedding, som kan tage op til 1.000 tons, mens værftet i Torshavn har to beddinger på henholdsvis 2.500 tons og 1.000 tons kapacitet. Værftet har ydermere en tredje lokation på Færøerne, som alene arbejder med konstruktioner i rustfrit stål.
- Udover færøske fiskefartøjer, så har vi også faste kunder fra Island, Grønland og Rusland. Der er en del russere, der ligger ved Færøerne og fisker pelagisk, som efterhånden er ved at blive tilbagevendende kunder hos os. Vi kan også tage de færøske fragtskibe, der sejler fast på Færøerne, ligesom de lokale færger også er faste kunder, forklarer Mouritz Mohr.
MEST Shipyard har dog ikke kapacitet til at dokke Færøernes to største færger, Smyril Lines ’Norröna’ til Nordjylland og Island samt Strandfaraskips ’Smyril’, som besejler den to en halv time lange overfart mellem Torshavn og Tvøroyri på Færøernes sydligste ø Suðuroy. Her har det i de seneste år været Fayard på Fyn, der har stået for dokningerne.
Laks og fjernvarme
Færøerne er storeksportør af opdrættede laks. Derfor fylder akvakultur også en del hos MEST Shipyard, både ift. mindre arbejdsbåds-nybygninger og stålopgaver i rustfrit stål til den bagvedliggende fødevareindustri. Senest har værftet vundet en lokalt-udskrevet designkonkurrence på et hundredprocent eldrevet katamaran-arbejdsfartøj til brug på laksehavbrugene.
- Vi er meget fleksible, når det handler om stålarbejde. Så udover akvakultur, er vi faktisk også aktive inden for fjernvarme og servicering af vindmøller – dog aldrig som entreprenører, men som underleverandører, der f.eks. kan løse svejse- og rørlægningsopgaver - samt servicering og vedligeholdelsesopgaver til de offentlige energiselskaber på Færøerne, forklarer Mouritz Mohr.
Værftet har også andre aktiviteter, der er med til at stabilisere de udsving i ordrebogen, som altid er et grundvilkår for et reparations- og nybygningsværft. Det sker med datterselskabet PAM Offshore Service, der er specialiseret i at udleje mandskab; f.eks. elektrikere, mekanikere og rørlæggere til den norske offshore industri.
Der er typisk omkring 80 mand ude i rotation i PAM Offshore Service. Så medregnes disse i den øvrige medarbejderstab, så hører MEST Shipyard til blandt de største arbejdsgivere på Færøerne.
3 spørgsmål til Mouritz Mohr
Kan I godt være konkurrencedygtige i Europa med en placering midt ude i Nordatlanten?
- Ja, men det kræver lidt mere planlægning, når man ikke er landfast. Vi har et fantastisk veludbygget infrastrukturnet mellem Færøerne og Europa med tre konkurrerende rederier, der sejler flere gange om ugen i pendulfart mellem centrale transportknudepunkter og Færøerne. Desuden har vi gode flyforbindelser mellem Færøerne og nabolandene.
- Arbejdsstyrken er også vant til at skulle yde en ekstra indsats her ude i Atlanten og adgangen til udenlandsk arbejdskraft har også fungeret godt over de senere år.
- Vi bliver ligesom det øvrige erhvervsliv på Færøerne styrket af, at infrastrukturen heroppe bliver udbygget med tunneler mellem øerne. Vi har i dag en times kørsel mellem vores værfter i Torshavn og Skála, men når tunnelen om kort tid åbner mellem Streymoy og Eysturoy bliver køretiden reduceret til omkring 15 minutter. Det er helt afgørende for, at vi kan udvikle de synergimuligheder, der er mellem vores lokationer. Ikke mindst ift. en mere fleksibel brug af arbejdskraften!
Har I adgang til de underleverandører, I skal bruge, lokalt på Færøerne?
- Det har vi faktisk. På ‘Jákup Sverri’ brugte vi færøske underleverandører til el, ventilation og køling. Det var dog et norsk firma, der stod for apteringen fordi de gav et bedre tilbud end vi kunne få lokalt, men i princippet kunne vi finde alle underleverandørerne lokalt. Men vi kommer ikke uden om at skulle flyve folk ind, når en større nybygning skal kommissioneres!
Kan I rekruttere folk til jeres faste stab lokalt?
- Vi har en fast færøsk stab på omkring 300 medarbejdere. Når vi får større opgaver, er vi ikke anderledes stillet end andre værfter i Nordeuropa. Siden al produktion af stålskrog er flyttet til Østeuropa, så er udbuddet af skibsbyggere og stålfolk indenfor værftsindustrien også faldet, både her hos og andre steder i vesten. Vi har derfor en fast stab af østeuropæere, hovedsageligt fra Polen, hvoraf mange har valgt at bosætte sig med deres familier på Færøerne.
- Sammenfattende er vi i MEST-koncernen, inkl. PAM, omkring 400 færøske medarbejdere, der suppleres med omkring 20 - 30 fastboende polakker, som er ansatte i MEST. Igennem de seneste to - tre år har vi desuden haft omkring 100 polakker og bulgarer ansat i MEST. Det har fungeret meget godt!