Flyvende start i søfarten: Rikke stod fem måneder til søs med Torm Estrid
Det var i sandhed en flyvende start, da Rikke Ottogren Eskar stod til søs for første gang.
- Jeg fik studenterhuen på, og fem dage senere stod jeg på terminalen i Singapore sammen med mine nye kolleger og påmønstrede ’Torm Estrid’ som kadet. Så var man ligesom i gang med et nyt afsnit af sit liv. Det var meget spændende, erindrer Rikke Ottogren Eskar.
Siden et besøg på et skoleskib, der lå i havn, havde den unge kvinde været fascineret af livet til søs, og brændte for at komme til at prøve kræfter med søfartslivet. Historien om 20-årige Rikkes første skridt ind i livet som søfarende er dermed også historien om, at en søfartsuddannelse fortsat er en hurtig adgangsbillet til hele verden.
Et gevaldigt ryk
Rikke Ottogren Eskar lægger ikke skjul på, at det er et abrupt skifte sådan at tage afsted fra de vante omgivelser og ud på en oceangående produkttanker.
- På det tidspunkt var det et meget stort skridt fremad for mig. Ganske vist havde jeg gået på HF Søfart, men mine erfaringer til søs begrænsede sig til et par dage til søs på en pensioneret søværnskutter. Og det er netop dette, som er det spændende ved en maritim uddannelse: Man tager nogle gevaldige ryk på kort tid. Man kommer ud i verden og bliver en del af et hold og får særlige ansvarsområder allerede meget tidligt i sit uddannelsesforløb, forklarer Rikke Ottogren Eskar til Søfart.
HF Søfart
Hendes interesse for det maritime betød, at hun efter tiende klasse søgte ind på HF Søfart på Svendborg Søfartsskole. Og siden den første skoledag har Rikke Ottogren Eskar ikke været i tvivl om, hvor karrieren skal føre hende hen.
En af fordelene ved at tage en HF Søfart er, at man efterfølgende kan springe første semester over på skibsføreruddannelsen på f.eks. Danmarks største maritime uddannelsescenter, SIMAC i Svendborg.
Rikke Ottogren Eskar begyndte på Simac i januar 2020 og bliver - hvis alt går som planlagt - bachelor som skibsfører i november 2022. I øjeblikket går hun på fjerde semester og har allerede været ude i praktik hos Rederiet Torm i et enkelt semester. Og før hun kan blive bachelor skal hun yderligere ud i seks måneders praktik til søs.
Ud og banke rust
Hvordan bliver man modtaget på skibet?
- Det er meget lavpraktisk. Man får en rundvisning på skibet og bliver introduceret til funktionerne og bliver briefet om sine arbejdsopgaver.
Hvilke arbejdsopgaver får man som kadet?
- Du får nogle meget basale opgaver. Du får tildelt almindeligt dæksarbejde, du skal banke rust, male og du skal lære at bistå med navigationen. Da der er tale om en produkttanker skulle jeg også lære at lave opmåling af tankene og arbejde med gas-detektor. Du bliver også sat til at vedligeholde skibets brandslukningsudstyr. Der er mange forskellige opgaver. Rationalet er, at når man bliver rigtig officer skal vide noget om de arbejdsopgaver på skibet, som man skal disponere. Du skal vide, hvor lang tid det tager at opmåle tanken, du skal vide, hvor meget rust som man kan nå at banke på en dag og hvad det kræver at vedligeholde redningsudstyret. Det er klart, at man som officer aldrig vil komme til at banke rust, men du skal vide, hvad opgaven kræver. Det er en del af lederuddannelsen, forklarer Rikke.
Stort skib
’Torm Estrid’ er en produkttanker i LR1-segementet, som er et tankskib i den store liga. Skibet sejler over hele kloden og lasten består typisk af jetfuel, nafta, benzin eller diesel. Normalt arbejder man som kadet i en turnus, hvor man er til søs tre måneder efterfulgt af nogle uger derhjemme. Rikke Ottogren Eskar valgte dog at tage hele sin udmønstring ud i et stræk, hvilket betød, at hun var ude fem måneder i ét langt stræk. Rejsen bragte hende til følgende steder: Singapore, Thailand, Bahrain, Saudi Arabien, Suez, England, Amsterdam, Pakistan, De Forenede Arabiske Emirater, Suez, Canvey Island, Skagen (for anker i Aalbæk-bugten) og Letland.
Hvordan var det at være til søs så længe?
- Det er naturligvis lang tid at være væk hjemmefra, men jeg havde jo selv valgt det, og var derfor forberedt på at skulle være ude så længe. Jeg vil sige, at man skal være indstillet på det, hvis det skal fungere. Men hvis man først er godt forberedt, så er det enormt fedt.
I land
Hvor meget kom du i land?
- Det var faktisk ikke særlig meget. Normalt kan man komme i land, men i min udmønstring var i meget i Mellemøsten og Asien, hvor de ofte er lidt mere restriktive med at lade besætningen komme i land. Så det var faktisk kun i England og Amsterdam, at jeg kom i land for at udforske byerne. Men under en normal udmønstring kommer man mere i land som kadet, da tiden er til det. Typisk ligger skibet ved terminalen i mellem 24 og 72 timer så der er faktisk god tid til at komme ind og se byen, forklarer Rikke Ottogren Eskar.
Aldrig ens
Hvad er det sjove ved at være til søs?
- Helt klart, at dagene ikke er ens. Det er meget varieret, og det er både spændende og flot at være ude på havet. Herudover er det dejligt at være en del af et team, hvor stemningen er afslappet. Det er nogle gode forhold om bord og nogle fælles områder, hvor f.eks. officererne mødes i baren og drikker en drink efter fyraften. Det er meget hyggeligt. Selv når du har fri ,kan du bevæge dig frit på skibet og måske gå op på broen og sætte dig i sofaen og sludre med de vagthavende. Det er et arbejdsliv, hvor du hele tiden lærer noget og hele tiden bliver klogere på, hvordan et skib fungerer.
Er det ikke hårdt at være ude så længe?
- Min førsteprioritet er at have en hverdag, hvor der sker noget hele tiden, og hvor jeg ikke bare sidder på et kontor. Derudover er det virkelig tilfredsstillende at være hjemme i en lang, intens periode, hvor man for alvor kan dykke ned i sine hobbyer.
Som kadat er du under gradvis oplæring som skibsofficer og kan meget vel ende som kaptajn. Men i begyndelsen af din uddannelse skal du både banke rust og vedligeholde redningsudstyr. Og så kan du være sikker på at komme hele verden rundt på en topmoderne produkttanker. Drømmer du om at blive kaptajn på et stort skib?
- Det er da naturligvis min store drøm. Men det er også et meget stort ansvar. Skibsfører-uddannelsen er jo en lederuddannelse, og det ultimative ledelsesansvar er jo naturligvis at blive kaptajn, hvor man er ansvarlig for alt, hvad der sker på skibet. Men det er også en meget frygtindgydende position, og det er naturligvis ikke noget, som man bare kan regne med.
Hvad sker der, når du er færdig med din skibsføreruddannelse i 2022?
- Hvis Torm er tilfredse med min indsats på dette tidspunkt, vil jeg nok blive tilbudt en kontrakt. Dette vil betyde, at jeg kan komme til søs som tredjestyrmand på et af tankskibene. På et Torm-skib er der tredjestyrmand, andenstyrmand, chief (overstyrmand) og captain (kaptajn).
Hvilken rådgivning får man som kadet?
- Du kommer i tæt dialog med ens overordnede, som er ansvarlig for at udarbejde udviklingsplaner for dig. Ens overordnede giver dig feed back på, hvordan du udvikler dig og hvordan du fungerer socialt og fagligt om bord på skibet og som en del af teamet. Du skal udvikle dig tilfredsstillende for at stige i graderne om bord.
Du skal så i praktik på et Torm-skib en gang mere i løbet af din uddannelse. Bliver det på samme måde?
- Jeg skal i hvert fald til søs i syv måneder igen, og jeg vil få to udmønstringer. Denne gang vil jeg gerne ud på to forskellige skibe, hvis det kan lade sig gøre. Men derudover vil jeg nu begynde at få flere vagter på broen, hvor jeg vil komme til at deltage i den konkrete navigation og kommer med til at planlægge de konkrete operationer. Det glæder jeg mig meget til.
Artiklen er en del af temaet Blue Future.
