23948sdkhjf

Forsea nær løsning efter halvt års dieseldrift med elfærger

Rederiet Forsea nærmer sig nu en løsning på de problemer, der siden slutningen af 2019 har tvunget færgerne 'Aurora' og 'Tycho Brahe' til at sejle på diesel i stedet for el.

Det skriver Sjöfartstidningen med henvisning til, at den hurtige overførsel af store mængder strøm i de syv til ni minutter, færgerne når at lade ved havnekald, har forvoldt problemer. 

- Det er nødvendigt at foretage en del opgraderinger af både hardware og software ombord, og hvis vi får godkendt ændringerne på 'Aurora', ved vi præcist, hvad vi skal gøre på fartøj nummer to, siger Forseas driftschef Jens Ole Hansen til Sjöfartstidningen. 

Det er blandt andet corona-pandemien og de dertilhørende rejserestriktioner, der har gjort det til en langstrakt affære at løse problemerne med teknologien, som er leveret af ABB. Nu håber Jens Ole Hansen på, at det bare er et spørgsmål om uger, før myndighederne i Danmark og Sverige har godkendt ændringerne, og 'Aurora' atter kan få lov til at sejle med passagerer på strøm. 

De to dobbeltendere stod klar til eldrift efter ombygningen i oktober 2018. Forventningen var, at satset på eldrift skulle reducere CO2-udledningen fra de to fartøjer med 65 pct. om året. På grund af tekniske udfordringer endte reduktionen dog kun på 40 pct. i 2019.

Læs mere: Chefkaptajn i rutefart med 57 tons batterier på taget

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203