23948sdkhjf

Mærsk-boss om scrubber: ”Det ligner en supergod forretning”

Mærsk-topchefen kalder scrubber-teknologi for et meningsløst koncept, men erkender, at der kan være god økonomi i at putte en scrubber i skorstenen
Mærsk er i fuld gang med at bruge 263 mio. US dollars på at installere scrubbere i en del af containerflåden.

Og selv om det store projekt tilsyneladende bliver gennemført til adm. Direktør Søren Skous store fortrydelse, erkendte Mærsk-topchefen tidligere i dag, at scrubber-teknologi måske kan vise sig at blive en god forretning for Mærsk.

”Realiteterne er, at med de forskelle, der er i brændstofpriserne i øjeblikket, så ser det ud til, at det er en supergod forretning at have en scrubber i skorstenen,” sagde Søren Skou under præsentationen af rederiets regnskab for årets andet kvartal.

http://www.sofart.dk/article/view/671702...

Mærsk-topchefen ønskede ikke at afsløre, hvor mange skibe i Mærsk-flåden, der skal udstyres med scrubber, men understregede, at ”der er tale om en del skibe”.

”Vi gennemfører projektet for at få erfaringer med teknologien. For hvis det viser sig, at prissituationen fortsætter som nu, så kan vi skalere op for at kunne være konkurrencedygtige, ” sagde Søren Skou.

Og herefter kastede Søren Skou sig veloplagt ud i en af de vante tirader mod scrubber-teknologi.

”Vi har hele tiden være meget klare på, at vi ikke er særligt begejstrede for scrubber-teknologi,” udtalte Søren Skou. Og fortsatte straks:

”For jeg kan simpelthen ikke forstå, at det på nogen måde kan give mening, at man skal vaske svovl ud af brændstoffet ude på skibet, når man kan gøre det på et raffinaderi. På et raffinaderi har man jo som bekendt en række kæmpestore skalafordele at gøre brug af.”

”Jeg kan heller ikke se, at det giver særlig meget mening af vaske svovlen ud af udstødningsgassen for derefter at sende det direkte ud i havet. Det er jo bare en form for industrialisering af forureningsprocessen. I dag brænder vi high sulphur fuel i vores motorer og det kommer så op gennem skorstenen og kommer ned igen som syreregn. Er det så en forbedring at vaske svovlet ud og sende det videre ud i havet? Det giver ikke nogen mening for mig.”

Da Mærsk offentliggjorde Scrubber-investeringsprogrammet i 2018 forlød det, at det kun ville være en ganske lille del af den 760 skibe store flåde, der ville få installeret en scrubber. Dengang lød forventningen, at mere end 90 pct. af containerflåden vil sejle på compliant fuel når IMO’s nye svovlregler træder i kraft i 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172