23948sdkhjf

DFDS sælger sidste ro/ro-skib fra Norfolkline

Græske Attica køber 19 år gammelt skib fra DFDS’ korridor mellem UK og kontinentet

DFDS har solgt det danskflagede ro/ro-skib ’Anglia Seaways’ til den store græske færgekoncern Attica Group. Salgsprisen er ifølge en selskabsmeddelelse fra DFDS på 90 mio. kroner. Heri fremgår det endvidere, at skibet overdrages til dets nye ejere 5. juli i år.

’Anglia Seaways’ er ud af en serie på fire søsterskibe som DFDS overtog i forbindelse med købet af det Mærsk-ejede Norfolkline i 2010. Skibet har efterfølgende med meget få undtagelser været opereret i UK – kontinent-korridoren hos DFDS. De få undtagelser har bl.a. været en charter til Clipper Groups Seatruck Ferries på Det Irske Hav.

’Anglia Seaways’ blev oprindeligt leveret som ’Maersk Anglia’ fra Guangzhou Shipyard i Kina i 2000 til Norfolkline. Med salget af ’Anglia Seaways’ har DFDS nu afhændet samtlige af de fire søsterskibe, der også talte ’Flandria Seaways’, ’Hibernia Seaways’ og ’Scotia Seaways’. Førstnævnte blev solgt i 2015, mens de to sidste begge blev afhændet i 2010 kort efter overtagelsen af Norfolkline – i øvrigt begge til Stena Line.

'Anglia Seaways' er med sine 1.680 Ianemeter blevet for lille til Nordsøen. I den anden ende af fødekæden får DFDS i løbet af det kommende halvandet år tilført fire 6.700 lanemeter store ro/ro-nybygninger til Nordsøen.

Med salgsprisen på 90 mio. kroner kan DFDS bogføre en gevinst på omtrent 35 mio. kroner. Samtlige besætningsmedlemmer på 'Anglia Seaways' vil blive tilbudt et job et andet sted i DFDS-koncernen. 

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125