23948sdkhjf

Esbjerg har flyttet fire mio. kubikmeter sand - nu ét skridt nærmere de helt store skibe

Udvidelsen markerer femte etape i udvidelsen af Esbjerg Havn

Fire mio. kubikmeter sand og ler.

Så meget materiale er blevet suget op og flyttet ud af Esbjerg Havn i en udvidelse, der skaber plads til 570.000 nye kvadratmeter på havnen.

Denne udvidelse omfatter et nyt areal på 74 hektar, der inddrages fra søterritoriet, samt et tilstødende område på 19 hektar, hvilket samlet giver en udvidelse på 93 hektar. Projektet forventes færdiggjort ved udgangen af 2025. 

Et projekt, der skal sikre, at der i fremtiden kan komme endnu større skibe ind.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Udvidelsen er sket mod øst, og det betyder, at havnens areal nu strækker sig helt hen til Vadehavet. Formålet er at gøre plads til Esbjerg Havns nye forretningsområder: udskibningen af offshore vind, etableringen af Danmarks første CO2-terminal og håndteringen af modulært gods.

- Esbjerg Havn har international betydning. Denne udvidelse er afgørende for, at vi i endnu højere grad kan løfte den grønne omstilling og sikre de bedste rammer for virksomhederne på havnen, siger Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn.

Europas vindeventyr

Esbjerg Havn har i de senere år satset hårdt på den europæiske vindforretning. 

Mere end 27,5 GW havvindskapacitet er allerede skibet ud af havnen, mens 13,5 GW skal samme vej over de næste fem år.  Det er resultatet af en lang række projekter, hovedsageligt fra Tyskland og England, som skal føres ud i livet.

Samtidig skaber de nye havnearealer muligheden for, at der kan etableres Danmarks første CO2-terminal (CCS). Beslutningen om terminalen, som for nyligt blev truffet, skal sikre, at CO2 kan indfanges og lagres i undergrunden i Nordsøen. 

Når projektet står færdigt i slutningen af 2025, bliver det Europas første fuldskala CCS-anlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11