Skibsingeniøren påmønstrede 'Nella Dan' - har lige siden været solgt til isklassen
Af På knap 25 år har Knud E. Hansen udviklet sig fra en traditionel, dansk skibsdesignvirksomhed til en verdensomspændende virksomhed, hvor helhedstænkning er nøglen
I marts afløste Javier Suárez på direktørposten hos Knud E. Hansen efter Finn Wollesen, som har ledet skibsdesignhuset de seneste 22 år.
Nu vil Finn Wollesen have fokus på Florida, hvor han skal medvirke til at genoplive Knud E. Hansens krydstogtforretning, som led et knæk under corona, og har brug for en mere håndholdt og lokal ledelse.
Finns Wollesens vej til direktørposten i skibsdesignvirksomheden var langt fra planlagt.
Før Knud E. Hansen havde Finn Wollesen og en partner drevet Marine-Technologies, en virksomhed specialiseret i HVAC og automatik til krydstogtskibe.
- Vi startede for os selv efter, at vores tidligere chef blev fyret fra Novenco, hvor jeg havde arbejdet i ni år. Vi var tre, der sagde: ’Det her holder ikke,’ og så startede vi vores eget, fortæller Finn Wollesen.
Efter fem år blev Marine-Technologies opkøbt af det svenske ingeniørfirma Semcon, som også ejede Knud E. Hansen. Finn Wollesen blev en del af den større organisation. I første omgang som mellemleder i afdelingen for HVAC generelt og med fokus på krydstogtskibe.
Da virksomheden skulle have ny direktør, kiggede bestyrelsen sig omkring internt. Og to måneder senere blev Finn Wollesen direktør for Knud E. Hansen – en post, som han i marts overlod til spanieren Javier Suarez.
På et tidspunkt i 00’erne troede vi, at offshore i Vestaustralien ville blive det nye Norge – men lærte hurtigt, at beslutningstagerne sad i Frankrig og England, så det blev aldrig rigtig til noget Finn Wollesen, eks-direktør, Knud E. Hansen
Tæt parløb med afløser
Knud E. Hansens nye direktør, Javier Suarez, er langt fra fremmed i virksomheden. Han og Finn Wollesen har delt kontor i otte år, og deres samarbejde går endnu længere tilbage.
- Javier var faktisk min første store kunde i 2003, fortæller Finn Wollesen.
De to arbejdede sammen på et projekt i Spanien, hvor Javier Suarez var kommerciel direktør for et værft i Huelva.
- Det var en intens proces, men vi holdt kontakten i mange år.
Da skibsdesignvirksomheden voksede sig større, blev behovet for en driftsdirektør tydeligt. Finn og Javier genoptog kontakten, og i 2016 blev Javier ansat i en ledende rolle.
- Jeg har ikke oplært ham – men vi har haft et meget tæt samarbejde, og han har været med i alle strategiske beslutninger om, hvor Knud E. Hansen skulle hen.
- Jeg forventer ikke en revolution under hans ledelse, men med den aktuelle globale situation kan det være, at vi kommer til at fokusere endnu mere på flådesegmentet, siger Finn Wollesen.
Finn Wollesens fascination af skibe og isklasseskibe begyndte tidligt – faktisk allerede som spæd.
- Jeg var om bord på forskningsskibet 'Nella Dan', da jeg var seks uger gammel, fortæller han.
Senere sejlede han selv i tre år på skibet, der fragtede forskere og forsyninger til Antarktis. Da han gik i land for at studere, sank 'Nella Dan' ved Antarktis i 1987.
- Jeg vidste, at de ville få brug for et nyt skib cirka 20-25 år senere, siger Finn Wollesen.
Derfor begyndte han allerede i 2007 at følge udviklingen tæt. Det førte til, at virksomheden i et konsortium vandt kontrakten på et nyt forsyningsskib til de australske baser i Antarktis – som så at sige lukkede cirklen.
En af isklasse specialisterne
I dag er Knud E. Hansen blandt de førende inden for isklasse-skibe og har været involveret i flere store navyprojekter, blandt andet det britiske hangarskibsserie, Queen Elizabeth-class, flere britiske fregatter og supportskibe til de amerikanske og australske søværn.
- Inden for marineskibe har vi haft størst succes med semi-grå skibe – altså transport- og støtteskibe til søværnene, forklarer Finn Wollesen.
Siden 2003 er Knud E. Hansen vokset markant fra 23 ansatte på det daværende lille kontor på Islands Brygge til over 100 medarbejdere med hovedkontor i Helsingør og filialer på Færøerne, i Australien, i Spanien, London og Fort Lauderdale i USA.
Samtidig har virksomheden udviklet sig fra et traditionelt skibsdesignhus til en global aktør, hvor helhedstænkning er nøglen.
- Når du designer et helt skib, skal du have det hele med – og det gør vi i dag, siger Finn Wollesen.
Knud E. Hansen er i dag involveret i hele processen fra idé til færdigt skib. Når et rederi får en idé til en ny færge eller et andet skib, hjælper virksomheden med at konkretisere behovene og udvikle et koncept. Herefter finpudses designet til et såkaldt Tender Design, som gør det muligt for værfter at give bud på opgaven.
- Når værftet er valgt, flytter vi ofte over på den anden side af bordet og arbejder med værftet for at lave basic design, forklarer Finn Wollesen.
Virksomheden har gennem årene haft tætte kunderelationer, blandt andet med DFDS, som de har samarbejdet med i over 60 år og blandt andet tegnet serien på de seks ultra-large ro-ro-skibe til DFDS
- DFDS har stort set altid haft et eller andet, vi skulle lave sammen, siger han.
Det samme gælder for kunder som Grimaldi, som Knud E. Hansen har designet mere end 30 skibe for de seneste 12 år.
Nogle satsninger har været mere succesfulde end andre.
- På et tidspunkt i 00’erne troede vi, at offshore i Vestaustralien ville blive det nye Norge – men lærte hurtigt, at beslutningstagerne sad i Frankrig og England, så det blev aldrig rigtig til noget.
Til gengæld fik Knud E. Hansen succes med forskningsskibe ’Down Under’, hvor designet af forskningsskibet ’Nuyina’ til den australske regering blev et gennembrud, som kastede flere forskningsskibe af sig til Australien og New Zealand.
- Så på den måde, var Australien alligevel en god beslutning, men af de forkerte grunde og et eksempel på, at vi har åbnet kontorer tæt på vores kunder, hvor mange af vores konkurrenter har valgt at have kontorer i lowcost lande i Østeuropa, Indien og Kina, siger Finn Wollesen.
Global ekspansion
I 2010 etablerede Knud E. Hansen sig i Fort Lauderdale ved Port Everglades for at være tæt på krydstogtbranchen. Man åbnede kontor i London på grund af byens maritime status med bl.a. klasseselskaber og rederier.
Under finanskrisen oplevede Spanien en massiv arbejdsløshed blandt unge ingeniører, hvor op mod 70 pct. stod uden job. Det blev en mulighed for Knud E. Hansen, der rekrutterede mange dygtige medarbejdere derfra.
- De kom simpelthen til os og ville gerne have job, i dag er kontoret vores største næst efter det danske, fortæller Finn.
Afdelingen i Cadiz blev senere åbnet og har specialiseret sig i HVAC til både krydstogtskibe og andre skibstyper, og de står lige nu bl.a. for to store ventilationsprojekter i Canada. Kontoret i Cadiz arbejder også tæt sammen med det franske værft Chantiers de l’Atlantique, der bygger mange store krydstogtskibe.
Selvom Knud E. Hansen historisk set har været stærk inden for krydstogtskibe, er markedet for de store skibe i dag domineret af værfter som Chantier Atlantique, Fincantieri og Meyer-Werft
- For de helt store krydstogtskibe designer vi ikke hele skibet, men vi leverer vigtige specialopgaver som stabilitet, HVAC og Fire and Safety, siger Finn Wollesen, som efter sin fratrædelse som direktør har fået til opgave at hjælpe med at genoprette den amerikanske krydstogtforretning.
Til gengæld har skibsdesignhuset en niche inden for mindre ekspeditionskrydstogter til Amazonas, Svalbard, Antarktis og andre eksotiske steder.
- Det marked kan vi bære – vi har to skibe i gang lige nu, siger Finn Wollesen.
Også på Færøerne har nærheden til kunderne vist sig at være en konkurrencefordel:
- Færøerne er et lille samfund. Hvis du ikke er lokalt til stede, er det svært at få den daglige kommunikation, siger Finn Wollesen. Færøerne er i dag et at vores vigtigste markeder.
Netop den daglige kontakt er også det, han nu skal fokusere på i krydstogtsindustriens epicenter i Fort Lauderdale, Miami.
