Han begynder med en fodboldanalogi. Selvfølgelig gør han det, fristes man til at sige.
I mange år var han offentligt kendt som kronprins i Dansk Folkeparti, mens han flere gange som privatpersonen Kristian har erklæret sin kærlighed til Liverpool.
Havne fungerer som et fodboldstadion, må man forstå.
- Vi skal sørge for, at tribunen er klar, grønsværen er klippet og at pølserne er varme i pausen. Alt sammen for at få spillerne - her virksomhederne - til at præstere mest optimalt. De skal ikke tage sig af de ydre rammer, det er vores opgave som havn, siger Kristian Thulesen Dahl.