23948sdkhjf

Først skulle han udleje togvogne - nu får ex-mærskdirektøren også toppost i kødbranchen

Nu er der sat navn på den første eksterne kandidat til posten som bestyrelsesformand i slagterigiganten Danish Crown.

Valget er faldet på ingen ringere end Søren Skou, tidligere topchef i rederigiganten Mærsk.

Skou har knap 40 års erfaring fra A.P. Møller Mærsk og en lang række bestyrelsesposter i dansk og internationalt erhvervsliv. I en pressemeddelelse siger han:

- Danish Crown er en stor, ikonisk dansk virksomhed, som jeg gennem mit tidligere virke har mødt over hele verden og været stolt af som dansker. Danish Crown har startet et omfattende arbejde, der skal gøre virksomheden mere konkurrencedygtig og sikre fremtidig vækst. Jeg ser frem til samarbejdet med bestyrelse og ledelse og håber at kunne at bidrage til den vigtige transformation, som virksomheden er i gang med.

Som nyt bestyrelsesmedlem blev Søren Skou godkendt enstemmigt i repræsentantskabet, og han er samtidig Nominerings- og Evalueringsudvalgets kandidat til at blive den første eksterne formand nogensinde for Danish Crowns bestyrelse, når den konstitueres i december - til glæde for Asger Krogsgaard, nuværende bestyrelsesformand i Danish Crown. Krogsgaard har tidligere på året annonceret et stop på formandsposten.  

- Jeg vil gerne kvittere for det meget store og seriøse arbejde, der er blevet lagt af medlemmerne i Nominerings- og Evalueringsudvalget. Søren Skou kræver ingen yderligere introduktion som erhvervsmand, og det er netop en profil af den kaliber, vi havde håbet og forventet at kunne tilknytte Danish Crown i vores nye governance-model. Jeg glæder mig til, at Søren kommer ind og bidrager til den helt nødvendige transformation, som sker i Danish Crown til glæde for vi andelsejere, siger Asger Krogsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093