23948sdkhjf

Rederi indtager Thyborøn med undervandsrobotter og store offshore-skibe

JD-Contractor har netop indtaget en god bid af Thyborøn Havn, som er rederiets nye operationsbase og hjemhavn for en række offshore- og entreprenøraktiviteter  

Rederiet JD-Contractor har netop taget et 1.800 kvm. stort areal i brug på Thyborøn Havn, som fra 2024 er operativ base og hjemhavn for rederiets flåde af offshore- og entreprenørfartøjer i Vestdanmark.

Det oplyser havnen og rederiet i meddelelser

JD-Contractor har været en hyppig gæst i Thyborøn Havn, lige siden grundlæggelsen for 52 år siden. 

Men det er først nu, at rederiet får en decideret operativ base i havnen 60 km. fra hovedkontoret i Holstebro.

JD-Contractors nye operative base i Thyborøn Havn

  • ROV-afdeling inkl. værksteder og anden undervandsteknologi
  • PLGR & Ruteklaringsoperationer
  • Projekter i Nordsøen inklusive mobilisering og service

De nye kajnære lagerfaciliteter i Thyborøn Havn er ideelt for JD-Contractors ROV-afdeling, værksteder og undervandsteknologi. 

Som led i byggeriet har rederiet nemlig fået en dedikeret afdeling til dets undervandsfartøjer (ROV’er), som dækker en bred pallette af undervandsrobotter.

Rasmus Normann Andersen, adm. direktør i JD-Contractor, peger på at placeringen i Thyborøn Havn vil bidrage markant til at forkorte rederiets mobiliseringstid på projekter inden for ROV og undervandsteknologi:  

- Det gælder især for vores større ROV'er til nedgravning af kabler og rørledninger, da det betyder en betydelig reduktion i behovet for økonomisk og tidskrævende transport, siger Rasmus Normann Andersen. 

Baser i Øst- og Vestdanmark

Rederiets afdeling for kabler og dæksudstyr vil fortsat ligge i Kalundborg Havn, og dermed har JD-Contractor nu en hjemhavn i både Øst- og Vestdanmark. 

Det sikrer rederiet hurtig reaktionsevne og kortere sejlafstande i forhold til kundernes behov:

- Vi løser mange opgaver i Nordsøen, Norge, England og Skotland. En hjemhavn ved Nordsøen giver os klare fordele i form af de reducerede sejlafstande og omkostninger samt CO2-besparelser. Og så sikrer den korte afstand os en hurtig og optimal reaktionsevne, siger Rasmus Normann Andersen. 

Havnedirektør Jesper Holt Jensen siger om JD-Contractors valg af Thyborøn Havn: 

- Vi er glade og stolte af, at netop Thyborøn kan tilbyde de rigtige faciliteter og den service, der passer rederiet JD-Contractor så godt, at de kan vælge os som hjemhavn for deres store fartøjer og etablerer sig her. Og vi er lige så stolte af, at det maritime serviceerhverv på havnen kan levere hurtig, effektiv og velkvalificeret service til offshore rederier, siger havnedirektøren. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078